Komiker afslører: Ødelagde Pamelas ægteskab

Det kostede ægteskabet til Kid Rock, at Pamela Anderson havde en lille rolle i filmen 'Borat'

Husker du Borat? Få et gensyn med filmen her.

Den nu 51-årige Pamela Anderson havde en lille, men mindeværdig rolle i den efterhånden legendariske komedie 'Borat' fra 2006.

Her forsøgte skuespiller og komiker Sacha Baron Cohen sig i rollen som den kazahkstanske journalist Borat at bortføre Pamela Anderson og tvinge hende til at gifte sig med ham i Kazahkstan.

Men det faldt bestemt ikke i god jord hos hendes daværende ægtemand Kid Rock. Faktisk blev musikeren så rasende, at det endte med, at parret blev skilt. Det fortæller Cohen i podcasten The Last Laugh ifølge News.com.au.

- Hun mistede et lille stykke knogle fra sin kæbe og derudover mistede hun sin mand, forklarede Cohen om sin medspiller. Dermed bekræfter han ifølge mediet rygterne fra dengang, der efter sigende skulle gå på, at Kid Rock var flippet ud til visningen af filmen og kaldt sin kone for en 'hore' og en 'skøge'.

Den tidligere 'Baywatch'-stjerne mener, at de mange penge indsamlet til Notre Dame-katedralen kunne bruges anderledes. Foto: Shutterstock Intl. kendte - 20. apr. 2019 - kl. 15:09 Pamela Anderson langer ud efter rigmænd

I filmen bliver en lang række kendte og ukendte amerikanere udsat for Borats mærkværdigheder – vel at mærke uden at vide, at han i virkeligheden spiller en rolle. Men det var ikke tilfældet for Anderson. Hun vidste udmærket, hvad der foregik – selvom det ikke så sådan ud i filmen, fastslår Cohen i podcasten.

- Hun var den eneste person, der kendte til filmen, ja, siger han.

- Ellers ville det have været kidnapning. Pamela Anderson har siden det forliste ægteskab været gift to gange til – begge gangene med Rick Salomon. Inden forholdet til Kid Rock var hun gift med rockmusikeren Tommy Lee, som hun har to sønner med. I dag danner hun angiveligt par med den franske fodboldspiller Adil Rami, der er hele 18 år yngre end hende.

38 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!