Komiker død med coronavirus

Bobby Ball døde onsdag aften efter at være testet positiv for corona

Bobby Ball blev 76 år gammel. Foto: Shutterstock
Bobby Ball blev 76 år gammel. Foto: Shutterstock

Den engelske komiker Bobby Ball, som blandt andet er kendt fra komikerduoen Cannon and Ball og komediefilmen 'The Boys in Blue', blev 76 år gammel. 

Det skriver flere medier som The Guardian og BBC

Dødsfaldet blev bekræftet torsdag morgen af Bobby Balls manager. 

'Det er med stor personlig sorg at jeg på vegne af Yvonne Ball (Bobby Balls kone, red.), familien og Tommy Cannon(den anden halvdel af ’Cannon and Ball'-duoen, red.) annoncerer, at Bobby Ball er afgået ved døden på Blackpool Victoria Hospital 28. oktober 2020 omkring klokken 21.30,' står der i den udsendte pressemeddelelse, som fortsætter: 

'Bobby blev bragt til hospitalet for at få taget tests, efter han var begyndt at få vejrtrækningsproblemer. Det blev først antaget, at det var en infektion i brystet, men en test viste, at han var positiv med covid-19.'

Artiklen fortsætter under videoen...

Dronning Silvias har mistet sin bror Walther Sommerlath. Foto: AP Intl. kongelige Dronning Silvia i stor sorg: Bror er død

Herefter takker manageren på vegne af Bobby Balls kone, Yvonne Ball, personalet på hospitalet for deres enestående behandling. 

Ifølge BBC har Tommy Cannon efterfølgende hyldet sin afdøde komiker kollega. 

'Rock videre min gode ven. Jeg forstår det ikke, jeg er knust,' siger Cannon. 

Også Bobby Balls kone har udtalt sig om sin afdøde mand. 

'Jeg vil altid elske ham. Han var så fuld af glæde, sjov og drillesyg,' udtaler Yvonne Ball. 

Leanza Cornett var i tiden op til sin død indlagt på hospitalet, efter hun havde pådraget sig en alvorlig hovedskade. Foto: Shutterstock Intl. kendte Skønhedsdronning død - blev kun 49 år

54 kommentarer
Vis kommentarer