Kræftramt radiovært sagde farvel på Twitter: Nu er hun død

40-årige Rachael Bland er død to dage efter hun sagde farvel og meldte, at hun kun havde få dage igen

For kun to dage siden meldte den 40-årige radiovært Rachael Bland, der arbejder på ’BBC Radio 5 Live’, ud på sine sociale medie-sider på Facebook, Instagram og Twitter, at hun kun havde få dage tilbage at leve i.

Rachael Bland har kæmpet mod sygdommen siden hun 22. november 2016 fik konstateret brystkræft. Siden har hun været i kemobehandling, og i februar i år fik hun bortopereret lymfeknuder.

Men undersøgelser viste desværre sidste efterår, at den 40-årige radio-darlings cancer er metastatisk – hvilket vil sige, at den havde bredt sig til andre dele af kroppen. I april gav lægerne hende besked om, at hendes kræftsygdom nu var uhelbredelig.

Læs historien om, hvordan Rachael Bland var sammen med sin lille søn Freddie, da hun fik den værste besked om sin sygdom. Og hvordan hun måtte tage hjem for at knuse sin elskede mand Steves hjerte.

'Med ordene fra den legendariske Frank S – jeg er bange for, at tiden er kommet mine venner. Og pludseligt. Jeg fik at vide, at jeg kun havde få dage tilbage. Det er surrealistisk', skrev Rachael Bland blandt andet i en rørende afsked på sin Twitter-profil, hvor hun samtidig 'advarede' om, at hun ikke ville kunne nå at læse alles beskeder, men alligevel ville gøre sit bedste for at nå det.

Nu, to dage efter Rachael Blands sidste farvel på de sociale medier, har hendes mand, Steve, delt den uundgåelige besked.

’Vores smukke, modige Rachael døde fredfyldt her til morgen, omgivet af sin tætte familie. Vi er knuste, men hun ville have ønsket, at jeg takkede alle, som havde interesse i hendes historie eller sendte støttende beskeder. Du vil aldrig kunne forstå, hvor meget, de betød for hende’, skriver husbonden, der også tilføjer parrets fælles søn, 3-årige Freddie, som afsender.

Også Rachael Blands arbejdsplads, BBC Radio 5 Live, har vist deres respekt for deres nu afdøde kollega i et opslag på Twitter:

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen