Kræftramt radiovært siger farvel på twitter: Jeg har kun et par dage tilbage

BBC-værten Rachael Bland siger farvel til sine venner og fans på både facebook, instagram og twitter

På sit profil-billede på facebook har Rachael også lagt et lille screenshot af sin twitterbesked ud omkring sin kræftsygdom. (Foto: Facebook)
På sit profil-billede på facebook har Rachael også lagt et lille screenshot af sin twitterbesked ud omkring sin kræftsygdom. (Foto: Facebook)

Den 40-årige radiovært Rachael Bland, der arbejder på 'BBC Radio 5 Live', har på de sociale medier facebook, instagram og twitter sagt farvel til sine venner og sine fans i flere opslag, hvor hun fortæller, at hun kun har et par dage tilbage at leve i på grund af alvorlig kræftsygdom.

Det skriver flere medier heriblandt BBC, Independent og The Guardian

På twitter skrev Rachael Bland følgende:

'Med ordene fra den legendariske Frank S - Jeg er bange for, at tiden er kommet mine venner. Og pludselig fik jeg at vide, at jeg kun havde få dage tilbage. Det er surrealistisk. Mange tak for al støtten, jeg har modtaget. Debs og Iozz vil fortsætte med #Youmebigc podcast. Farvel mine venner'.

Herunder kan man se twitter-opslaget, hvor Rachael Bland ses til højre i billedet sammen med sine to kvindelige kolleger fra radioprogrammet.

Samme besked lagde hun også ud på instagram sammen med et billede, hvor hun poserer sammen med sin ægtemand Steve. Her tilføjede Rachael Bland:

'Naturligvis kan jeg ikke nå at læse alle jeres meddelelser, men jeg vil gøre mit bedste for at nå det.

Den 40-årige Rachael har kæmpet mod kræften, siden hun i 2016 blev diagnosticeret med brystkræft. Rachael fik i 2018 kemoterapi, og fik også bortopereret lymfeknuder i februar måned i år. Undersøgelser har vist, at Rachael Blands kræft er metastatisk, det vil sige, at den spreder sig til andre vitale dele af kroppen.

Den populære radiovært har berettet om sin kamp mod kræftsygdommen i podcasten 'You Me and the Big C. Og det har hun også gjort på sin blog 'Big C Litlle Me'.

40-årige Rachel er gift med Steve, og ægteparret har sammen sønnen Freddie på tre år. Rachael har tidligere på sin blog forklaret, at hun fik besked om, at hendes kræft var uhelbredelig, mens hun var sammen med sin søn.

'Mit hjerte bankede, da jeg tog telefonen. Jeg vidste, at et telefonopkald ikke tegnede godt. Så kom ordene: Jeg er bange for, at jeg har dårligt nyt. Undersøgelser har vist, at den sammen slags cancer er kommet tilbage, og nu er den også i huden. Jeg kiggede herefter på min lille Freddie, der legede uskyldigt ved siden af mig. Jeg tog ham op i mine arme og skyndte mig hjem til min ægtemand Steve. Og jeg knuste hans hjerte med beskeden om at min kræft nu var metastatisk og dermed uhelbredelig.'

Siden maj måned har Rachael Bland deltaget i et klinisk forsøg på et give hende lidt mere tid her i livet.

Herunder scannes Rachael for kræft i forbindelse med behandlingen.

På sit profilbillede på facebook har Rachael også lagt et screenshot af sin twitterbesked omkring sin kræftsygdom ind i billedet.

1 af 2 
2 af 2 På sit profil-billede på facebook har Rachael også lagt et lille screenshot af sin twitterbesked ud omkring sin kræftsygdom. (Foto: Facebook)
116 kommentarer
Vis kommentarer