Krævede en 'cool' død

En af stjernerne fra 'The Walking Dead' indrømmer, at han var træt af serien efter tre år og krævede en sej død

Tom Payne (t.v.) i rollen som Jesus. Her sammen med karakteren Aaron. Foto: Amc Pictures
Tom Payne (t.v.) i rollen som Jesus. Her sammen med karakteren Aaron. Foto: Amc Pictures

***Advarsel: Denne artikel indeholder spoilers om handlingen i 'The Walking Dead'***

Når 'The Walking Dead' vender tilbage til oktober, bliver det uden en af seriens populære karakterer i Tom Payne, der spillede rollen som Paul 'Jesus' Rovia.

Den hårdtslående - og sparkende - karakter mistede livet på heroisk vis, og mens mange fans formentlig stadig ærgrer sig, så viser det sig nu, at skuespilleren selv var blevet utålmodig på sin karakters vegne og anmodede om en 'sej' død.

- Det er det længste, jeg nogensinde har været i en tv-serie. Jeg endte med at bruge tre år på serien, og hen imod slutningen begyndte jeg at blive lidt utålmodig, siger han til The Express og tilføjer:

- Jeg havde det sådan lidt: 'okay, nu er der gået tre år, hvad skal der ske? Kommer jeg til at lave noget virkeligt sejt? Eller skal jeg dø?' Det viste sig, at jeg skulle dø.

Se også: 'Walking Dead'-stjerne er død

Da hans endeligt stod klart, opsøgte han skaberne af serien.

- Alt, jeg sagde, var: 'Jeg vil have, at han får en virkelig 'cool' død', og det gav de mig i den grad.

Det var ikke uden grund, at Tom Paynes karakter blev kaldt Jesus. Foto. Amc Pictures
Det var ikke uden grund, at Tom Paynes karakter blev kaldt Jesus. Foto. Amc Pictures

Jesus mister livet, da han forsøger at redde Eugene, der spilles af Josh McDermitt. Her kommer han i karambolage med en 'Whisper', der tager livet af ham.

På sociale medier har fans undret sig over, hvorfor der aldrig opstod romantik mellem Jesus og Aaron, der bliver spillet af Ross Marquand. Særligt efter Aarons kæreste døde.

Se også: Efter tragisk dødsfald: Populær serie fortsætter

Men Tom Payne har tidligere afvist den tanke og kaldt den 'doven', fordi det ville være den nemme løsning.

- Det er ikke alle i serien, der har et romantisk forhold. Hvorfor skulle det ske her? Der er faktisk ikke mange. Der er Michonne og Rick, og det er vel det, så hvorfor skulle man gøre det bare for at gøre det?, har han tidligere sagt.

'The Walking Dead' fik premiere helt tilbage i 2010.

25 kommentarer
Vis kommentarer