Kravitz bryder tavsheden efter kugle-kiks

Lenny Kravitz har nu sundet sig så meget ovenpå fremvisningen af sine ædlere dele, at han har kommenteret 'penisgate' på Twitter

Se klippet her

Havde han bare haft underhylere på, så havde katastrofen ikke været total. Men Lenny Kravitz har ikke for vane at iføre sig hverken pikant trusse eller boxershorts, så derfor var der helt frit udsyn til musikerens klokkeværk, da hans læderbukser mandag revnede under en koncert i Stockholm.

Intl. kendte - 4. aug. 2015 - kl. 18:47 Bukserne revnede: Kravitz viste sjoveren på scenen

Nu har den 51-årige sanger haft et par døgn til at sunde sig overpå det, der på de sociale medier er blevet døbt 'penisgate'. Og det tyder på, at Lenny Kravitz også selv kan se det komiske i den ufrivillige fremvisningen herlighederne.

På Twitter har Kravitz lagt den sms ud, som Aerosmith-sangeren Steven Tyler sendte ham efter diller-showet på scenen i Gröna Lund.

'Makker...Ikke noget undertøj og en piercing. Fuck mig. Det lort har du aldrig vist mig', sms'ede 67-årige Tyler til Kravitz, efter videoen fra koncerten er gået verden rundt.

Det var under en coverversionen af The Guess Who's 'American Woman', at Lenny Kravitz gav den alt, hvad den kunne trække på scenen. Da han gik ned i hug, var det, at katastrofen indtræf og de ellers så solide bukser ikke kunne holde til presset fra diller og dinglende kugler længere.

Mens Kravitz formentlig ikke synes, at revnen i bukserne var det fedeste i verden, virkede publikum ret begejstrede over at have fået noget ekstra for pengene.

Som den topprofessionelle musiker Lenny Kravitz er, gennemførte han resten af nummeret, som om ingenting var hændt. Derefter forsvandt han dog om bag scenen i flere minutter, og han kom tilbage iført en ny og hel mondering.

Se den sjove episode i klippet ovenfor.

1 af 2 
2 af 2 
19 kommentarer
Vis kommentarer