Kris Jenner i tårer: Raser over vildt O.J. Simpson-rygte

Kardashian-klanens mor er rasende, efter hun igen er blevet konfronteret med rygterne om, at hun skulle have haft et seksuelt forhold til O.J. Simpson

O.J. Simpson har flere gange afvist rygterne om ham og Kris Jenner. Video: AP/Cover video

I årevis har det på rygtebasis lydt, at 'Keeping Up With the Kardashian'-deltageren Kris Jenner og O.J. Simpson havde en affære, og at den tidligere NFL-stjerne skulle være far til Khloé Kardashian.

Flere gange har de begge dog afvist alle rygter om affæren, der angiveligt skulle være sket, mens Kris Jenner var sammen med Robert Kardashian, som var forsvarsadvokat for O.J. Simpson, da han blev anklaget – og senere frikendt – for mordene på Nicole Brown Simpson og Ron Goldman.

Det har dog ikke sat en stopper for rygterne, og i det seneste afsnit af 'Keeping Up With the Kardashians', der søndag aften løb over de amerikanske tv-skærme, blev familien igen konfronteret med rygterne. Det skriver Daily Mail.

I afsnittet læser Kim Kardashian op fra en artikel fra Page Six omkring dokumentarfilmen 'Who Killed Nicole?', hvor O.J. Simpsons tidligere manager Norman Pardo afslører intime detaljer om Kris Jenner og den tidligere NFL-spiller.

Artiklen beskriver, hvordan O.J. Simpson skulle have pralet over for Norman Pardo med, at han havde haft sex med Kris Jenner, som endte på hospitalet, fordi han ganske enkelt var for veludrustet.

- O.J. Simpson pralede engang med, at han havde sex med sin kones bedste veninde, Kris Jenner, i en jacuzzi. Simpson påstod angiveligt, at størrelsen på hans manddom sendte Kris Jenner på hospitalet, læser Kim Kardashian i afsnittet op fra artiklen.

Se også: Afslører: Afhængig af porno

Løgn på løgn
Kris Jenner lytter chokeret, mens datteren læser op fra artiklen, der blandet andet indeholder vendinger som: 'Jeg kneppede den kælling, til jeg ødelagde hende'. Og hun er langtfra imponeret over, hvad hun hører.

- Jeg har for det første aldrig hørt om personen (Norman Pardo, red.). Og det er aldrig sket. Den fucking lort. Det er bare løgn på løgn på løgn på løgn, og det er begrænset, hvad et menneske kan klare, siger en Kris Jenner i tårer, der senere i afsnittet kalder historien for noget bullshit.

O.J. Simpson, der i oktober 2017 blev løsladt efter ni års fængsel for et væbnet røveriforsøg, kommenterede rygterne så sent som i juli. Her afviste han i en video på Twitter igen alt og sagde, at Robert Kardashian var som en bror for ham.

- Men aldrig – og jeg vil gerne understrege aldrig – har jeg på nogen måde haft en interesse i Kris – romantisk eller seksuel, og jeg har aldrig fået indikationer på, at hun skulle have det i mig. Så alle disse historier er falske, dårlige og smagløse.

- Jeg er stolt af Khloé på samme måde, som jeg er stolt af alle pigerne. Præcis som jeg ved, at Bob ville være, hvis han var her. Men det er ganske enkelt et faktum, at hun ikke er min, slog han fast i videoen.

O.J. Simpson har været på fri fod, siden han blev løsladt for to år siden.

Se også: Realitystjerne blander sig i sag om dødsdømt fange

31 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere