Kultskuespiller fylder rundt: Her er hans hemmeligheder

Takkede nej til rollen som Rambo - gider ikke våben og drab for morskabens skyld

Samarbejdet med Bud Spencer gjorde Terence Hill verdensberømt. Foto: Film
Samarbejdet med Bud Spencer gjorde Terence Hill verdensberømt. Foto: Film

Fredag fylder den tysk-italienske skuespiller Mario Girotti 80. Ud fra de seneste billeder gør manden, der herhjemme bedre er kendt under navnet Terence Hill, sig ganske godt.

Han begyndte som filmskuespiller som barn, siden medvirkede han i en række filmproduktioner i både Italien og Tyskland. Hans store gennembrud kom i sidste del af 1960'erne, hvor han teamede op med skuespilleren Carlo Pedersoli, bedre kendt som Bud Spencer.

Makkerparret Terence Hill og Bud Spencer medvirkede efterfølgende i en længere række af film sammen. Blandt andet westerns og actionfyldte komedier, der slog voldsomt igennem i en række lande. Blandt andet Danmark.

Tyskland var dog landet, hvor duoen opnåede deres absolutte toppunkt af popularitet. I forbindelse med hans fødselsdag udsender det tyske postvæsen jubilæumsfrimærker.

Samtidig afslører tyske Bild otte hemmeligheder omkring den tidligere så folkekære skuespiller.

skuespilleren Terence Hill fylder 80 fredag. Foto: JORGE GUERRERO / AFP
skuespilleren Terence Hill fylder 80 fredag. Foto: JORGE GUERRERO / AFP

En af hemmelighederne gælder frugt, hvor intet efterlades uspist. Dagligt spiser han mindst to æbler med samt hus og kerner. Citroner spiser han ligeledes komplet med skal 'und alles.'

Engang under en filmindspilning spiste han en hel hummer med skal, men det gør han aldrig igen, fortæller han.

En anden hemmelighed drejer sig om en løgn som han gennem mange bildte sin søn ind. I filmen 'De kalder mig Trinity' medvirker et lille barn, der hele tiden prutter. Gennem hele hans egen søns barndom bildte han sønnen ind, at sønnen er det pruttende filmbarn.

Først da sønnen blev voksen fik han sandheden at vide.

Oprindeligt var rollen som John Rambo i Rambo-filmen tiltænkt Terence Hill. Han afviste rollen med begrundelsen, at han ikke gad brutal vold og drab foran kameraet.

Som lille dreng oplevede det voldsomme flybombardement af Dresden i februar 1945, og som lagde store dele af byen øde.

- Jeg har set, hvad bomber og våben kan udrette. Død er ikke morsomt, og det skal ikke bruges til underholdning, siger skuespilleren.

32 kommentarer
Vis kommentarer