Kun 21 år: Hun er verdens yngste milliardær

Kim Kardashians yngste søster, Kylie Jenner, er blevet milliardær på kosmetikfirmaet Kylie Cosmetics

Kylie Jenner er milliardær - i dollars. Foto: AP
Kylie Jenner er milliardær - i dollars. Foto: AP

Den 21-årige Kylie Jenner er verdens yngste milliardær - i dollars vel at mærke.

Det skriver Forbes i sin årlige milliardærliste.

Magasinet betegner hende som 'den yngste 'selfmade' milliardær nogensinde'.

Det yngste medlem af Kardashian-klanen har ifølge magasinet tjent sin formue på sit kosmetikfirma, Kylie Cosmetics, som hun lancerede for blot tre år siden og selv ejer 100 procent af.

Hun laver det meste af sin reklame for især sine såkaldte 'lipkits' - matte lipglosser og matchende læbeblyanter - på sine konti på sociale medier, hvor hun følges af mere end 175 millioner mennesker.

- Det er styrken ved sociale medier. Jeg havde sådan en stærk 'reach', før jeg var i stand til at starte noget, siger hun om sit firma.

Kylie Jenner tjener styrtende med penge på sine såkaldte 'lipkits' og andre makeupprodukter. Foto: AP
Kylie Jenner tjener styrtende med penge på sine såkaldte 'lipkits' og andre makeupprodukter. Foto: AP
 

- Jeg havde ikke regnet med noget. Jeg kunne ikke forudse fremtiden. Men det føles rigtig godt. Det er et rart klap på skulderen, udtaler den 21-årige Jenner til Forbes.

Da hun sidste år blev fremhævet af magasinet som en af America's Richest Self-Made Women, blev hun kritiseret massivt for ikke at være 'self-made' - altså at hun ikke selv er skyld i sin succes. I stedet påpegede kritikere, at hun kommer fra en rig og indflydelsesrig familie, der tilmed i årevis har haft deres eget populære realityshow 'Keeping Up With the Kardasians'.

Men Forbes forklarer selv, hvordan Jenner alligevel kan havne i den kategori.

'Forbes definerer 'self-made' som en, der har bygget et firma eller skabt sig en formue alene snarere end at arve noget eller alt af den,' skriver magasinet i en artikel fra 2018.

Dermed har hun overhalet manden bag Facebook, Mark Zuckerberg, der blev del af den eftertragtede klub i en alder af 23.

Se også: Se de VILDE tal: Så rige er stjernerne

Det er ikke kun på business-fronten, at Kylie Jenner har været tidligt ude af starthullerne. Hun blev mor til sit første barn, datteren Stormi, i en alder af 20.

Se også: Helt almindeligt æg har lige taget Insta-kronen fra Kylie Jenner

51 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!