Kurt Russells vilde forvandling: Totalt ukendelig

Den 68-årige Hollywood-stjerne var umulig at genkende i sommer-solen i Californien - se billedet nede i artiklen

Her ses den glatbarberede, velklædte Hollywood-skuespiller Kurt Russell, som vi kender ham. Se hans vilde forvandling nede i artiklen. Foto:
Her ses den glatbarberede, velklædte Hollywood-skuespiller Kurt Russell, som vi kender ham. Se hans vilde forvandling nede i artiklen. Foto:

Den 68-årige Hollywood-stjerne Kurt Russell har dannet par med den 73-årige Goldie Hawn siden 1983. Det berømte par har gennem årene flere gange bevist, at alderen mere eller mindre preller af på dem. Og det gør den faktisk stadig.

Men da parret i sidste uge blev spottet på en indkøbstur i Brentwood-kvarteret i Los Angeles, var det imidlertid ikke deres alder, der kom i fokus. Det var derimod Kurt Russells vilde forvandling.

Han var fuldstændig uigenkendelig, da han kom gående iklædt en rosa T-shirt og et par cowboy-bukser. Russell var også iført briller og præsenterede et stort, hvidt fuldskæg samt langt, hvidt år. Han lignede simpelthen julemanden på en prik.

Kurt Russell med langt, hvidt hår og stort, hvidt fuldskæg. Foto: Ritzau Scanpix
Kurt Russell med langt, hvidt hår og stort, hvidt fuldskæg. Foto: Ritzau Scanpix
 

Og som en lille finurlig detalje kan det nævnes, at det angiveligt er helt bevidst, at Kurt Russell netop nu ligner julemanden på en prik.

I løbet af sommeren blev det nemlig offentliggjort, at den populære Netflix-julefilm fra 2018, 'The Christmas Chronicles' får en efterfølger med forventet premiere i julen 2020. Og her skal Kurt Russell naturligvis igen spille selveste julemanden.

Det er tidligere nævnt, at optagelserne til 'The Christmas Chronicles 2' ville starte sine optagelser i september måned. Så det kan sagtens være grunden til, at Kurt Russell allerede her i starten af oktober måned er trådt i karakter som en vellignende julemand.

I den første film spillede Goldie Hawn i øvrigt en lille rolle som julemandens kone. Det er dog ikke bekræftet, om hun gentager den rolle i den kommende julefilm på Netflix.

Her er det berømte Hollywood-par Kurt Russell og Goldie Hawn fotograferet i Cannes i 2007. Foto: Ritzau Scanpix
Her er det berømte Hollywood-par Kurt Russell og Goldie Hawn fotograferet i Cannes i 2007. Foto: Ritzau Scanpix
 

1 af 3 Kurt Russell med langt, hvidt hår og stort, hvidt fuldskæg. Foto: Ritzau Scanpix
2 af 3 Her er det berømte Hollywood-par Kurt Russell og Goldie Hawn fotograferet i Cannes i 2007. Foto: Ritzau Scanpix
3 af 3 Her ses den glatbarberede, velklædte Hollywood-skuespiller Kurt Russell, som vi kender ham. Se hans vilde forvandling nede i artiklen. Foto:
58 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere