Kutcher til country-stjerne: Undskyld!

Aston Kutcher undskylder, at Shania Twain lægger navn til hans ædlere dele i ny Netflix-serie

Ashton Kutcher mener, at Sjania Twain var glad for opmærksomheden. (Foto: AP)
Ashton Kutcher mener, at Sjania Twain var glad for opmærksomheden. (Foto: AP)

Uanset om du er en raketforsker eller en Hollywood-stjerne som Brad Pitt, er countrysangerinden Shania Twain som bekendt ikke nem at imponere, som hun synger på sen-90'er-hittet 'That Don't Impress Me Much'.

Og heller ikke skuespiller og mangemillionær Ashton Kutcher har tilsyneladende held med at imponere Twain, fortæller han Ritzau Fokus ved et presseevent i Paris.

I det allerførste afsnit af Kutchers nye sitcom 'The Ranch' på streaming-tjenesten Netflix refererer Ashton Kutchers karakter til et møde, han angiveligt havde haft med sangerinden.

Ashton Kutcher er vild med den danske reklame 'Do it for mom'. (Foto: AP) Intl. kendte - 5. okt. 2015 - kl. 16:30 Verdensstjerne roser dansk knalde-reklame

Fodboldspilleren Colt Bennett, som spilles af Kutcher, havde været til en fest, hvor han var i færd med at tisse på en isstatue af ishockeylegenden Wayne Gretzsky. Pludselig snubler han og rammer Shania Twain med bukserne nede.

Og den stakkels Colt kunne dermed ikke undgå at vise Shania sin 'Twain', som han formulerer det i serien.

Ingen sure miner
Men selv om Kutcher tog initiativ til at undskylde over for sangerinden på det sociale medie Twitter på grund af vittigheden, er der ingen sure miner, siger han. Tværtimod.

- Shania har været rigtig sød. Da vi lancerede serien, så hun det første afsnit og syntes, det var rigtig sjovt. Derfor skrev jeg et tweet, hvor jeg undskylder for vittigheden og skriver, at jeg var 'hæmningsløs' og 'helt sikkert gik over grænsen', siger Kutcher om sin besked, der egentlig ikke var en undskyldning men en reference til et andet Twain-hit, 'Man! I Feel Like A Woman!'

- Jeg tror, at hun var glad for opmærksomheden, men jeg tror også, at hun i al hemmelighed bare gerne vil se mit 'junk' (slang for penis, red), siger Ashton Kutcher.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere