Kvinder i hemmelig kult var sex-slaver

Kult-leder Keith Raniere anklages for menneskehandel, tvangsarbejde, besiddelse af børnepornografi og rufferi i opsigtsvækkende retssag i New York

Keith Raniere fotograferet i midten af 90'erne få år før han dannede sin sektagtige, hemmelige gruppe, hvor kvinder ifølge politiets anklager blev tvunget til at agere som hans sex-slaver. Privatfoto
Keith Raniere fotograferet i midten af 90'erne få år før han dannede sin sektagtige, hemmelige gruppe, hvor kvinder ifølge politiets anklager blev tvunget til at agere som hans sex-slaver. Privatfoto

De kaldte sig selv for en selvhjælpsgruppe, men det var i den grad falsk varebetegnelse.

Det er konklusionen, efter at det hemmelige sekt-agtige netværk under navnet Nxivm er blevet afsløret som et rædselsregime, hvor kvinder blandt andet blev misbrugt som sex-slaver af lederen Keith Raniere.

Den 58-årige sekt-leder anklages ved Retten i Brooklyn, New York, for igennem 21 år at have stået i spidsen for et fællesskab, hvor 30-40-årige kvinder i årevis var fanget i en verden af ydmygelser, sexmisbrug og tvangsarbejde.

Ved det seneste retsmøde i fredags fortalte en af kvinderne, den 42-årige Lauren Salzman, ifølge den engelske avis The Independent, at ydmygelserne med seksuelle undertoner også foregik i forbindelse med filosofi-undervisning og møder. Salzman og flere andre kvinder med hende var totalt nøgne, mens Keith Raniere fuldt påklædt sad i en stol med kvinderne siddende omkring sig på gulvet.

Hvis Keith Raniere var fraværende eller forsinket til undervisningen, blev de af sekt-lederen bedt om at begynde timen med at tage gruppebilleder af sig selv nøgne, fortalte Lauren Salzman i retten.

NXIVM er omgærdet af stor mystik. Formentlig bliver en del af sløret i forhold til organisationens arbejde løftet i forbindelse med retssagen mod bagmanden, Keith Raniere. Foto: Ritzau Scanpix Kendte Udsultning, slave-kontrakter og sex-tvang - Nxivm er USA's mest kontroversielle kult

Blev brændemærket
Skuespillerinden Allison Mack, der er mest kendt for sin rolle i den populære tv-serie Smallville, erkendte sig i april i år skyldig i at have rekrutteret kvinder til sex-sekten. Det skete blandt andet ved, at der blev taget kompromitterende billeder af kvinderne, der siden blev brugt som pressionsmiddel, så de ikke turde bryde ud af gruppen i frygt for, at billederne blev offentliggjort.

Den anden anklagede i den store sex-sag, skuespillerinden Allison Mack, føres ud af Retten i Brooklyn, New York, den 4. maj sidste år. Hun erkendte sig skyldig i at have været med til at rekruttere kvinder til sex-sekten i april i år, men har endnu ikke fået sin dom. Hun risikerer op til 40 års fængsel. Foto AP Bebeto Matthews
Den anden anklagede i den store sex-sag, skuespillerinden Allison Mack, føres ud af Retten i Brooklyn, New York, den 4. maj sidste år. Hun erkendte sig skyldig i at have været med til at rekruttere kvinder til sex-sekten i april i år, men har endnu ikke fået sin dom. Hun risikerer op til 40 års fængsel. Foto AP Bebeto Matthews
 

Kvinderne fik desuden brændt Keith Ranieres initialer - KR - på sig, mens de blev holdt fast. Initialerne skulle være synlige, og kvinderne blev tvunget til at se lykkelige ud, selvom det langtfra var tilfældet.

Lauren Salzman mødte allerede Keith Raniere som 21-årig igennem sin mor, Nancy, som havde en høj position i sekten med direkte adgang til Raniere. Salzmans mors position gjorde, at hun sågar havde sine egne slaver.

Lauren Salzman fortalte videre i retten, at hun er blevet sexmisbrugt af Raniere igennem mange år. Hvis kvinderne ikke efterlevede hans ordrer, blev det betragtet som et etisk brud, og bønner om tilgivelse blev anset som en måde at vokse personligt.

Raniere gav på et tidspunkt Salzman øgenavnet 'forlorn' (forladt), fordi hun ikke kunne skjule, at hun var ulykkelig.

Nummer to fra højre er den tiltalte Keith Raniere, som her blev tegnet ved et tidligere retsmøde i april 2018. Han var forinden blevet anholdt i Mexico, hvor hans sekt også har aktiviteter. Foto AP Elizabeth Williams
Nummer to fra højre er den tiltalte Keith Raniere, som her blev tegnet ved et tidligere retsmøde i april 2018. Han var forinden blevet anholdt i Mexico, hvor hans sekt også har aktiviteter. Foto AP Elizabeth Williams
 

Kvitteringer for sex-legetøj
- Jeg så op til ham, jeg ville gerne være lige som ham. Men der var også mange gange, hvor jeg ville ud af sekten, sagde Lauren Salzman.

Nævningene fik ved fredagens retsmøde forevist kvitteringer for tusindvis af dollars, der dokumenterede køb af sex-legetøj, herunder en fuldt udstyret fængselscelle. Et andet tidligere medlem af sekten har fortalt, at kvinderne så på Raniere som en slags Gud.

Det er ikke længere tilfældet, og Keith Raniere står over for anklager om tvangsarbejde, besiddelse af børnepornografi, menneskehandel, rufferi og trusler. Han nægter sig skyldig i alle anklager, og hans advokater hævder, at relationerne mellem kvinderne og Keith Raniere byggede på frivillighed.

Han nægter sig også skyldig i Lauren Salzmans anklager om, at han brugte sin undervisning til at manipulere og udnytte kvinderne som sine sex-slaver.

Retssagen fortsætter mandag.

Se også: Skuespillerinde erkender sig skyldig: Risikerer 40 års fængsel i sexslave-sag

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere