Kylie Minogue taler ud om sygdom: - Jeg glippede chancen

Sangstjernen fortæller om, at brystkræft ødelagde hendes muligheder for at få børn

Kylie Minogue prøver ikke at dvæle så meget ved, at hun ikke fik den familie, hun ellers godt kunne tænke sig. Foto: Anthony Harvey/REX
Kylie Minogue prøver ikke at dvæle så meget ved, at hun ikke fik den familie, hun ellers godt kunne tænke sig. Foto: Anthony Harvey/REX

Kylie Minogue fortæller i et nyt interview med Sunday Times om sin kamp mod brystkræft, og hvordan det ødelagde hendes chancer for at blive mor.

I 2005 blev den australske sanger diagnosticeret med sygdommen.

- Jeg var 36, da jeg fik beskeden. Realistisk set var det næsten for sent at starte en familie, fortæller hun i interviewet.

I interviewet kommer hun ind på ønsket om at få børn, og hvordan beskeden om kræften ændrede det hele.

- Selvom det ikke var på min liste lige på det tidspunkt, ændrede diagnosen alting, siger hun.

Hårdt slag
Hun afslører, at hun forblev positiv, selvom det var et hårdt slag.

- Jeg ville ikke dvæle ved det, fordi der var ikke noget at gøre, men jeg tænker da over, hvordan det ville have været. Alle andre vil fortælle dig, at du har andre muligheder, men jeg ved ikke, lyder det i det ærlige interview.

I en alder af 50 reflekterer Kylie Minogue over sit liv.

- Jeg er 50 nu, og jeg er mere tilfreds med mit liv. Jeg kan ikke sige, at det ikke er noget jeg fortryder, men det ville være svært for mig at komme videre med mit liv, hvis jeg skulle klassificere det som en kæmpe fortrydelse, så jeg bliver bare nødt til at være så filosofisk omkring det, som jeg kan. Du bliver nødt til at acceptere, hvor du er i livet og leve videre, fortæller hun.

Kylie Minogue har det godt med sit liv nu. Foto: Joel Ryan/AP
Kylie Minogue har det godt med sit liv nu. Foto: Joel Ryan/AP

I et nyt forhold
Kylie Minogue er lige nu i et forhold med Paul Solomons, som er chef for den kreative afdeling af den britiske udgave af GQ.

- Jeg har mødt en, som jeg har det godt med. Det føles rigtigt, siger hun i interviewet.

På den professionelle scene er det planlagt, at Kylie skal optræde ved Glastonbury Festival denne sommer.

Sidst, hun blev booket, var i 2005, hvor hun netop var blevet diagnosticeret med brystkræft. Hun blev derfor nødt til at droppe koncerten.

- Jeg var så spændt, da jeg skulle optræde der sidst, men da jeg fik min diagnose, satte det en dæmper på det hele, siger hun.

Hun er derfor glad for at få chancen igen.

- Alle de her år er gået, og jeg har tænkt: 'Nå, jeg missede nok min chance', men pludselig skulle jeg optræde igen. Det er virkelig en spændende mulighed for mig, fortæller hun.

27 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere