Landesorg: Populær skuespiller død 78 år gammel

Den kendte og populære skuespiller Jon Skolmen, der blev kendt i hele Skandinavien for sin rolle i filmen 'Selskabsrejsen', er død

Torsdag kunne det svenske medie berette om Aftonbladet

I 1980'erne gik folk i Danmark lige pludselig rundt og sagde 'Er der svensk kaffe til grisefesten'. Det var nemlig en af de sjove og uforglemmelige one-liners i den populære svenske film 'Selskabsrejsen' fra 1980, der havde svenske Lasse Åberg og norske Jon Skolmen i de to hovedroller.

Lasse Åberg spillede den generte Stig-Helmer Olsson, der led af flyskræk og skulle på selskabsrejse til Gran Canaria, mens norske Jon Skolmen spillede den friske fandenivoldske nordmand Ole Bramserud, som han mødte på turen. 

Det berømte filmpar Lasse Åberg og Jon Skolmen i en scene fra filmen 'Selskabsrejsen'. Det er Jon Skolmen til højre i billedet. Foto: PR Foto.
Det berømte filmpar Lasse Åberg og Jon Skolmen i en scene fra filmen 'Selskabsrejsen'. Det er Jon Skolmen til højre i billedet. Foto: PR Foto.
 

Nu skriver flere medier heriblandt de norske aviser VG og Dagbladet samt den svenske avis Expressen, at den populære norske skuespiller Jon Skolmen er død 78 år gammel. Og det har skabt stor sorg i både Norge og Sverige. Og her i Danmark vil det garanteret også skabe sorg for alle dem, der har fået smurt lattermusklerne af det morsomme par, der senere lavede tre Selskabsrejsen-film mere, hvor de tog på skiferie, golfferie og på sejltur.

I Sverige var filmene naturligvis også utroligt populære. Her har den landsdækkende tv-kanal P4 oven i købet ændret programfladen i aften for at give plads til at sende den populære film 'Selskabsrejsen' som en hyldest til Jon Skolmen.

Jon Skolmen er her fotograferet for et par år siden. Ritzau/Scanpix)
Jon Skolmen er her fotograferet for et par år siden. Ritzau/Scanpix)
 

Sov stille ind i døden
Jon Skolmen sov ind torsdag aften omgivet af sin familie. Det fortæller Backstage Management til det norske nyhedsbureau NTB.

Skuespilleren efterlader sig sønnen Christian Skolmen på 48 år samt datteren Tine Skolmen på 51 år, der både er sanger og skuespiller.

De sidste år af sit liv trappede Jon Skolmen ned som skuespiller og levede et stille og roligt liv som pensionist.

- Jeg føler, at jeg har gjort mit. Jeg har ingen planer om at stå på scenen igen. Når andre siger, at de savner rampelyset, kan jeg sige, at sådan har jeg det ikke. Jeg er en doven pensionist. Og det har jeg det helt fint med, fortalte Jon Skolmen for nogle år siden til det norske ugeblad 'Her og Nå'.

Om sine berømte roller i de populære 'Selskabsrejsen'-film har Jon Skolmen tidligere udtalt:

'Det var en fantastisk tid. Noget af det bedste jeg har medvirket i. Det blev en stor succes.. Man ser jo Ole overalt, når man har lavet sådan en film'.

Efter de berømte film har Jon Skolmen medvirket i adskillige svenske og norske tv- og filmproduktioner.

Og her ses det herlige par i filmen 'Den ufrivillige golfspiller' fra 1991. Foto: PR Foto.
Og her ses det herlige par i filmen 'Den ufrivillige golfspiller' fra 1991. Foto: PR Foto.
 

1 af 4 Det berømte filmpar Lasse Åberg og Jon Skolmen i en scene fra filmen 'Selskabsrejsen'. Det er Jon Skolmen til højre i billedet. Foto: PR Foto.
2 af 4 Jon Skolmen er her fotograferet for et par år siden. Ritzau/Scanpix)
3 af 4 Og her ses det herlige par i filmen 'Den ufrivillige golfspiller' fra 1991. Foto: PR Foto.
4 af 4 
64 kommentarer
Vis kommentarer