Legendarisk bodybuilder: Sådan ser han ud i dag

Den legendariske bodybuilder Ronnie Coleman har gennem flere år levet i et smertehelvede på grund af skader

Den legendariske bodybuilder Ronnie Coleman. Nede i artiklen kan du se, hvordan han ser ud i dag. Foto: Shutterstock.
Den legendariske bodybuilder Ronnie Coleman. Nede i artiklen kan du se, hvordan han ser ud i dag. Foto: Shutterstock.

Den 56-årige legendariske bodybuilder Ronnie Coleman vandt i løbet af sin karriere 'Mr Olympia'-titlen hele otte gange. Til sammenligning vandt Arnold Schwarzenegger 'Mr Olympia'-titlen syv gange i årene fra 1970-1980.

Ronnie Coleman har gennem de sidste par år levet i et sandt smertehelvede på grund af de mange skader, han pådrog sig under sin aktive karriere. Det fortæller han til podcast-værten Joe Rogan i et nyt interview. Joe Rogan har også lagt et opslag ud på Instagram, hvor man kan se, hvordan Ronnie Coleman ser ud i dag.

I opslaget på Instagram skriver Joe Rogan følgende:

'Jeg havde æren at tale med den store og kraftfulde Ronnie Coleman, der otte gange vandt Mr Olympia. Vi talte om hans utrolige præstationer i bodybuilding og om de ekstreme fysiske udfordringer, han har haft gennem de sidste par år på grund af skader, som han pådrog sig under sin vanvittige hårde træning. Hans evne til at fortsat være positiv, selv om han befinder sig i et ekstremt smertehelvede med et stærkt nedsat bevægelsesmønster, er blot endnu et eksempel på, hvorfor han er sådan en stor mester i bodybuilding og i sit liv'.

Ronnie Coleman viser her sine gigantiske muskler frem. Foto: Shutterstock.
Ronnie Coleman viser her sine gigantiske muskler frem. Foto: Shutterstock.
 

I podcasten 'The Joe Rogan Experience' fortæller Coleman, at han kun begyndte at træne bodybuilding for at få et gratis medlemskab i et fitnesscenter. 

Legenden fortæller også om sin usædvanlige diæt, mens han var på højdepunktet af sin karriere.

- Seks gange om dagen spiste jeg et halvt kilo kylling sammen med et par deciliter ris. Det er meget svært at spise på den måde. Jeg stod også op om natten for at spise, og så lagde jeg mig ned for at sove igen, fortæller Ronnie Coleman.

En vægt på 150 kilo
Udenfor sæsonen med konkurrencer kunne Ronnie Coleman veje helt op til 150 kilo. Men når han konkurrerede var hans vægt nede mellem 125 og 135 kilo. Ronnie Coleman fortæller i podcasten, at han kun havde 0.33 procent kropsfedt, når han konkurrerede.

Hertil svarer Joe Rogan forbløffet:

- Hvad? Hvordan er det overhovedet muligt for et menneske at have så lidt kropsfedt?

Den intense træning under karrieren har  dog her senere i livet kostet Ronnie Coleman dyrt med henblik på helbreddet. Den i dag 56-årige amerikaner har haft alvorlige problemer med ryggen. Han har gennemgået to hofteoperationer og kan ikke gå normalt uden store smerter. Derfor benytter han sig ofte af en kørestol.

Den legendariske bodybuilder Ronnie Coleman. Nede i artiklen kan du se, hvordan han ser ud i dag. Foto: Shutterstock.
Den legendariske bodybuilder Ronnie Coleman. Nede i artiklen kan du se, hvordan han ser ud i dag. Foto: Shutterstock.
 

1 af 2 Ronnie Coleman viser her sine gigantiske muskler frem. Foto: Shutterstock.
2 af 2 Den legendariske bodybuilder Ronnie Coleman. Nede i artiklen kan du se, hvordan han ser ud i dag. Foto: Shutterstock.
219 kommentarer
Vis kommentarer