Legendarisk rockstjerne: Greta Thunberg er hjernevasket

Meat Loaf har tabt sig 32 kilo og har i en lang periode været vegetar - men alligevel er han på ingen måde enig med den svenske klima-aktivist Greta Thunberg

Foto/redigering: AP/Scanpix/Morten Parsner

Den legendariske amerikanske rockstjerne Meat Loaf, der har rundet de 72 år, var i sin storhedstid i 70'erne kendt for sine hårdtslående rocknumre og sin ekstreme overvægt.

Da han tilbage i 1977 fik sit verdensgennembrud med nummeret 'Bat Out Of Hell', vejede han omkring de 120 kilo. Men siden dengang har han tabt sig 32 kilo og vejer i dag 88 kilo. På et tidspunkt har Meat Loaf i hele 11 år overhovedet ikke spist kød, fordi han i den periode var vegetar. Og den amerikanske sanger med det kødklingende navn, der direkte oversat betyder 'farsbrød', reklamerer i øjeblikket i tv-reklamer for vegetariske retter for vegetar-firmaet 'Frankie and Benny'.

Meat Loaf ses her i 1978 - og på det andet billede fra 2016 er han ca. 30 kilo tyndere. Foto: Shutterstock
Meat Loaf ses her i 1978 - og på det andet billede fra 2016 er han ca. 30 kilo tyndere. Foto: Shutterstock

Men på trods af sine klima-venlige tiltag for en kødfri tilværelse er Meat Loaf på ingen måde enig med den svenske klima-aktivist Greta Thunberg med henblik på, at vi befinder os i en klima-krise.

Det afslører han i et stort interview med Daily Mail.

- Jeg føler faktisk for Greta. Hun er blevet hjernevasket til at tro, at der er klima-forandringer, og det er der ikke. Hun har ikke gjort noget galt, men hun er blevet tvunget til at tro, at alt det hun siger, er sandt.

Således fortæller Meat Loaf, der også tilbage i 2010 blev kendt, fordi han arbejdede sammen med den nuværende amerikanske præsident Donald Trump, der dengang havde sit eget tv-program 'The Apprentice'.

Meat Loaf forsøger i dag at leve så sundt som muligt og holde sin nuværende vægt. Og til Daily Mail giver han følgende gode råd om vægttab:

- Jeg kan godt fortælle jeg, hvordan man taber sig. Se altid på fedt og sukkerindholdet på de ting, du spiser. Tænk ikke så meget over kalorierne, siger Meat Loaf og tilføjer:

- Lad være med at spise noget med mere end fem gram fedt og tre gram sukker.

Her ses den tynde Meat Loaf reklamere for vegetariske retter for vegetar-firmaet 'Frankie and Benny's'. Foto: Frankie and Benny's
Her ses den tynde Meat Loaf reklamere for vegetariske retter for vegetar-firmaet 'Frankie and Benny's'. Foto: Frankie and Benny's

1 af 3 Meat Loaf ses her i 1978 - og på det andet billede fra 2016 er han ca. 30 kilo tyndere. Foto: Shutterstock
2 af 3 Her ses den tynde Meat Loaf reklamere for vegetariske retter for vegetar-firmaet 'Frankie and Benny's'. Foto: Frankie and Benny's
3 af 3 
586 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere