Legendarisk skuespiller anholdt og lagt i håndjern

Den 81-årige Jane Fonda blev anholdt i forbindelse med en klima-demonstration i Washington D.C.

Jane Fonda lovede for nylig at lave ugentlige demonstrationer i protest mod klima-forandringerne. Og det har den 81-årige legendariske Hollywood-skuespiller levet op til. Jane Fonda blev nemlig tidligere i dag anholdt og lagt i håndjern på trapperne foran kongres-bygningen Capitol i den amerikanske hovedstad Washington D.C. Hun blev efterfølgende af politiet transporteret over i en politibil.

Det skriver flere medier heriblandt The Hollywood Reporter og ABC News

Her laver Jane Fonda fredstegnet i år 2017. (Foto: AP)
Her laver Jane Fonda fredstegnet i år 2017. (Foto: AP)
 

- I dag blev 16 mennesker anholdt for ulovligt at demonstrere foran den østlige del af kongres-bygningen Capitol. De blev alle sigtet, fortæller talskvinden for Capitol-politiet, Eva Malecki, til Hollywood Reporter.

Jane Fonda deltog i demonstrationen sammen med gruppen 'Oil Change International' mod den nuværende klima-krise.

'Jeg vil være foran Capitol hver fredag, lige meget om det regner eller sner. Jeg er inspireret af den fantastiske bevægelse vores ungdom har skabt'.

Således skrev Jane Fonda på sin hjemmeside i torsdags.

Jane Fonda har siden sin ungdom været en glødende aktivist. Hun var var blandt andet en af de mest kendte modstandere af Vietnam-krigen.

På sin hjemmeside skrev Jane Fonda også, at hun er flyttet til Washington D.C. for at være tættere på epicentret i kampen for et bedre klima i verden.

Den 81-årige Oscar-vindende skuespiller Jane Fonda bliver her anholdt og lagt i håndjern af politiet. (Foto: Ritzau Scanpix)
Den 81-årige Oscar-vindende skuespiller Jane Fonda bliver her anholdt og lagt i håndjern af politiet. (Foto: Ritzau Scanpix)
 

  

Jane Fonda var også fra slutningen af 1970´erne og gennem 1980érne en af verdens mest kendte fitness-guruer. (Foto: AP)
Jane Fonda var også fra slutningen af 1970´erne og gennem 1980érne en af verdens mest kendte fitness-guruer. (Foto: AP)
 

 

 

 

 

1 af 3 Her laver Jane Fonda fredstegnet i år 2017. (Foto: AP)
2 af 3 Jane Fonda var også fra slutningen af 1970´erne og gennem 1980érne en af verdens mest kendte fitness-guruer. (Foto: AP)
3 af 3 Den 81-årige Oscar-vindende skuespiller Jane Fonda bliver her anholdt og lagt i håndjern af politiet. (Foto: Ritzau Scanpix)
135 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere