Legendarisk skuespiller fik hjerteanfald

'Star Trek'-stjernen, Nichelle Nichols måtte torsdag indlægges med hjerteanfald

Nichelle Nichols er den farvede kvinde i den røde dragt blandt de mange 'Star Trek'-mænd. Foto. AP
Nichelle Nichols er den farvede kvinde i den røde dragt blandt de mange 'Star Trek'-mænd. Foto. AP

Skuespillerinden Nichelle Nichols, der er kendt fra sin rolle i den legendariske 'Star Trek'-tv-serie, blev torsdag ramt af et mindre hjerteanfald. Det skriver ABC News.

På Nichelle Nichols' officielle Facebook-side har produceren Zach McGinnis skrevet et indlæg om forløbet:

I jeres tanker
- I går nat i sit hjem i Los Angeles blev Nichelle Nichols ramt af et mindre hjerteanfald. Lige nu bliver hun testet for at finde ud af, hvor alvorligt hjerteanfaldet var. Hav hende I jeres tanker, skriver han.

ABC News har talt med Nichelle Nichols' talsperson, Michael Conley.

- Nichelle Nichols hviler sig og undergår en række test. Vi har ikke fået en prognose endnu, men vi sætter pris på alles bønner og gode ønsker, siger Michael Conley til ABC News.

Stadig aktiv spiller
Nichelle Nichols er 82 år, og fik stjernestatus med sin rolle som løjtnant Uhura i den originale "Star Trek"-tv-serie fra 1960'erne. Hun var en af de første kvindelige sorte skuespillerinder, som fik en større rolle på tv.

Den 82-årige skuespillerinde har fortsat karrieren i tv-serier som 'Spiderman', 'Heroes' og de efterfølgende 'Star Trek'-film, og hun er stadig aktiv som skuespillerinde.

På filmdatabasen IMDB's hjemmeside fremgår det, at Nichelle Nichols medvirker i to film, der er i produktion og sat til at udkomme i 2015.

21 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere