Legendarisk trommeslager død

Den 73-årige Osbourne- og Uriah Heep-trommeslager Lee Kerslake er død efter en længere kamp mod kræft

Den legendariske trommeslager Lee Kerslake er død i en alder af 73 år. Foto: Fin Costello/Getty Images
Den legendariske trommeslager Lee Kerslake er død i en alder af 73 år. Foto: Fin Costello/Getty Images

Den legendariske Osbourne- og Uriah Heep-trommeslager Lee Kerslake er død efter en længere kamp mod kræft.

- Det er med et tungt hjerte, at jeg må dele med jer, at Lee Kerslake - min ven gennem 55 år og den bedste trommerslager, jeg nogensinde har spillet sammen med - tabte kampen til kræft klokken 3.30 denne morgen, fortalte en bandkammerat fra Uriah Heep lørdag.

Ozzy Osbourne sendte også en hilsen med på vejen

I storhedstiden var Lee Kerslake trommeslager og backing-vokalist for rockbandet Uriah Heep, der blandt andet blev det første vestlige rockband til at spille i Rusland i 1988.

Nogle af deres største numre fra deres brede katalog var 'Look at Yourself', 'Bird of Pray' og 'Gypsy'.

I 80'erne var han også trommeslager for Ozzy Osbourne, hvor han spillede med på Osbourne to første soloalbum 'Blizzard of Ozz' og 'Diary of a Madman'.

For to år siden fortalte Kerslake, at hans prostatakræft var blevet terminal.

Forinden havde han sendt et brev til Osbourne-familien, hvor han fortalte, at han havde en drøm om at have de to certifikationer af platin-albummene fra storhedstiden hængende på sin væg, før han døde. Ønsket blev indfriet.

Lee Kerslake blev 73 år.

47 kommentarer
Vis kommentarer