Lennon-morders kone: Selvfølgelig har vi sex

67-årige Gloria Hiroko Chapman må besøge ægtemanden i fængslet 44 timer om året

John Lennon skrev autograf til Mark Chapman få timer forinden mordet. Foto: DPA
John Lennon skrev autograf til Mark Chapman få timer forinden mordet. Foto: DPA

Siden år 2000 har John Lennons morder, Mark Chapman, hvert andet år kunnet søge om prøveløsladelse fra sin dom på '20 år til livstid'.

Hidtil er det ni gange blevet til et nej, ikke mindst på grund af Yoko Onos appel om ikke at sætte ham på fri fod.

I ugen fra den 20. august skal prøve-instansen igen behandle hans anmodning, og slipper han fri, er der i det mindste én, der vil blive glad - hans japansk-fødte kone Gloria Hiroko Chapman, nu 67 år, der trofast har ventet på ham i 38 år.

Se også: 20 år efter kollegaen: Endelig blev det Ringos tur

- Det var ligegyldigt hvor længe, Mark skule blive bag tremmer. Jeg ville vente på ham, siger hun i et interview med Daily Mail.

Trods ugerningen har Gloria Chapman trofast ventet på sin mand i foreløbig 38 år. Foto: All Over Press
Trods ugerningen har Gloria Chapman trofast ventet på sin mand i foreløbig 38 år. Foto: All Over Press
 

Mark Chapman har for 10. gang søgt om prøveløsladelse. AP Photo
Mark Chapman har for 10. gang søgt om prøveløsladelse. AP Photo
 

Vidste det var Mark
Mark Chapman skød John Lennon fra tæt hold den 8. december 1980 foran hans og Yoko Onos hjem i Dakota bygningen i New York.

- Jeg vidste, det var Mark. Hvordan kunne jeg vide det? To måneder forinden var Mark rejst til New York. Han kom bange hjem, fortalte mig, at han ville gøre sig selv berømt og havde planlagt at dræbe Lennon. Men han sagde, at min kærlighed havde fået ham på andre tanker.

Da morderen så vendte tilbage til New York, troede hun, det var for, at han kunne 'tænke over sit liv', men det var altså med anderledes dystre motiver.

Se også: Legendarisk magasin sat til salg

Chapman er indsat i Wende Correctional Facility, og Gloria har tilladelse til at besøge Chapman 44 timer om året.

Så ankommer hun med campingvogn, som placeres et sted på fængselsområdet, hvor tiden tilbringes med at spise pizza og se fjernsyn - og ja, også at have sex.

'Oh, ja, det er dejligt, selvfølgelig er det dejligt.

John og Yoko på gaden i New York få måneder før, Lennon blev myrdet. Foto: Ritzau Scanpix
John og Yoko på gaden i New York få måneder før, Lennon blev myrdet. Foto: Ritzau Scanpix
 

Håber på Yokos tilgivelse
- Det første jeg gør, er at kysse Mark. Det må vi godt. Vi er et elskende par. Men det er begrænset, hvad vi kan gøre. I skumringen kan vi lide at sidde udenfor og sommetider se de indsatte spille baseball gennem et hul i hegnet.

- Vi taler om Lennon ind i mellem. Der er ikke noget, jeg ikke kan tale med Mark om. Vi talte om ham ved mit sidste besøg i oktober, og vi beder for Yoko. Jeg er Marks kone, og jeg kan identificere mig med hende mere end nogen anden.

- Jeg føler med hende. Noget af det, vi beder for, er, at hun finder Jesus Kristus og kan tilgive Mark. Jeg håber en dag at møde hende og forklare hende det.

- Mark og jeg har begge skrevet til hende. Han er ikke vred eller ked af, at hun har bedt dommerne om ikke at løslade sig. Jeg tror, han forstår det, siger morderens usandsynligt tålmodige kone.

Se også: Her er sandheden bag den mystiske detalje på ikonisk Beatles-album

155 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere