Lig fundet i øde område menes at være efterlyst skuespiller

I nærheden af liget fandt politiet Hollywood-skuespillerens orangefarvede Fiat - i bilen fandt de også hans døde hund

Hollywood-skuespilleren Charles Levin er angivelig fundet død i et øde område. Politiet mangler dog den endelige identifikation af liget. Foto: Grants Pass Department of Public Safety
Hollywood-skuespilleren Charles Levin er angivelig fundet død i et øde område. Politiet mangler dog den endelige identifikation af liget. Foto: Grants Pass Department of Public Safety

Politiet i den amerikanske stat Oregon er netop nu ved at undersøge om et uidentificeret lig fundet i et meget øde område i nærheden af byen Selma kan være den 70-årige Hollywood-skuespiller Charles Levin, der blandt andet er kendt for tv-serierne 'Seinfeld' og 'NYPD Blue' samt film som 'The Golden Child' og 'Annie Hall'.

I nærheden af liget fandt et eftersøgningshold nemlig også Charles Levins orangefarvede Fiat - og inde i bilen fandt politiet også Hollywood-skuespillerens elskede hund død.

Det skriver flere medier heriblandt The Oregonian og CNN.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Charles Levins orange Fiat blev fundet ved en ufremkommelig vej i et meget øde område. I bilen fandt politiet hans døde hund. Foto: Grants Pass Department of Public Safety
Charles Levins orange Fiat blev fundet ved en ufremkommelig vej i et meget øde område. I bilen fandt politiet hans døde hund. Foto: Grants Pass Department of Public Safety
 

Politiet i byen Grants Pass fortæller følgende til CNN:

'Baseret på omstændighederne i sagen er der stor sandsynlighed for, at det er liget af Charles Levin, vi har fundet.'

Netop nu er en retsmediciner i gang med at fastslå en endelig identifikation af liget.

Den 70-årige Charles Levin blev allerede 8. juli meldt savnet af sin søn, efter at sønnen ikke havde hørt fra sin far i adskillige dage.

Ifølge politiet i Grants Pass kørte Charles Levin rundt i en meget orangefarvet Fiat, og han var kendt for jævnligt at tage på køreture med sin elskede hund, som han kaldte for Boo Boo Bear.

I hele sidste uge ledte politiet efter Charles Levin uden held. Men ved hjælp af gps-data fra Levins mobiltelefon fik de indsnævret søgeområdet til et øde område nær byen Selma. Her satte de en storstilet eftersøgning i gang fredag. Dog uden at finde Charles Levin.

Dagen efter fandt en borger i området dog Charles Levins orangefarvede Fiat i nærheden af en øde og nærmest ufremkommelig vej. Bilen blev ikke fundet på selve vejen, men i nærheden. Og den var ødelagt af det ufremkommelige terræn. Levins hund blev også fundet død inde i bilen.

Politiet begyndte efterfølgende en intensiv eftersøgning af Charles Levin i området omkring bilen. I nærheden af bilen fandt politiet hurtigt et uidentificeret lig, som politiet formoder er den afdøde Charles Levin.

Politiet har endnu ikke udtalt sig om dødsårsagen. Den vil blive fastslået i forbindelse med en obduktion af liget.

1 af 2 Charles Levins orange Fiat blev fundet ved en ufremkommelig vej i et meget øde omårde. I bilen fandt politiet hans døde hund. (Foto: Grants Pass Department of Public Safety)
2 af 2 Hollywood-skuespilleren Charles Levin er angivelig fundet død i et øde område. Politiet mangler dog den endelige identifikation af liget. Foto: Grants Pass Department of Public Safety
29 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!