Løsladt før tid

'Desperate Housewives'-stjernen Felicity Huffman er nu en fri kvinde igen. Fredag blev hun løsladt før tid

Felicity Huffman ankommer til domsafsigelse i bestikkelsessag i september måned. Nu er hun fri igen, da hun fredag blev løsladt før tid. Video: AP

Tiden i fængslet er slut for Felicity Huffman.

'Desperate Housewives'-stjernen blev fredag løsladt tre dage før tid, efter hun blev idømt 14 dages fængsel for at have betalt 15.000 kroner for at hendes datter kunne få et bedre resultat i sin optagelsesprøve på University of Southern California.

Men fordi alle indsatte i Federal Correctional Institution i byen Dublin i Californien altid slipper for at skulle side inde i weekenden, hvis de reelt skal løslades en søndag, så kan Felicity Huffman nu tage hjem.

Under retssagen erklærede Felicity Huffman sig skyldig i bedrageri og for at have bestukket en mellemmand for at få datteren optaget.

I kraft af bestikkelsen fik datteren ekstra tid til sin skriftlige optagelsesprøve, og flere af de svar, hun gav, som var forkerte, blev tilmed regnet med som rigtige.

I fængslet sad Felicity Huffman ifølge LA Times sammen med 1200 andre kvinder.

Ud over dommen på 14 dage, har 'Desperate Housewives'-stjernen også betalt en bøde på 30.000 dollars - svarende til omkring 200.000 danske kroner samt udføre 250 timers samfundstjeneste.

Se også: 'Desperate Housewives'-stjerne tilstår bestikkelse

Felicity Huffman har tidligere kommenteret dommen, som faldt tilbage i september, og udsigten til et ophold i fængslet:

- Jeg tager det fulde ansvar for mine handlinger, og som det første for at rette op på min forbrydelse vil jeg acceptere hvilken som helst straf, jeg måtte få, har skuespilleren tidligere udtalt.

55 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere