'Love Island'-deltager død: Blev 26 år

Mike Thalassitis gik bort fredag

Mike Thalassitis er død. Foto: Rex Features/All Over Press
Mike Thalassitis er død. Foto: Rex Features/All Over Press

Den engelske realitystjerne Mike Thalassitis, som deltog i tredje sæson af det britiske 'Love Island' i 2017, er gået bort.

Han blev kun 26 år.

Det skriver flere internationale medier, heriblandt The Daily Mail, Mirror og BBC News,

Mike Thalassitis var en eftertragtet mand på 'Love Island'. Foto: Rex Feature/All Over Press
Mike Thalassitis var en eftertragtet mand på 'Love Island'. Foto: Rex Feature/All Over Press
 

Mike Thalassitis var en semi-professionel fodboldspiller og spillede for blandt andre Chelmsford City F.C. og St. Albans City F.C.

I 2017 deltog han i 'Love Island', hvor han blev et hit blandt seerne og damerne på øen.

Se også: Fodboldspiller blev tv-stjerne: Han glemte bare at sige det til manageren

Fredag kunne venner og bekendte af realitystjernen bekræfte, at deres ven og kollega var gået bort.

Den britiske 'Love Island'-vært, Caroline Flack, skrev på sin Instagram, at det var meget trist.

'Mike... Du var en gennemført gentleman.. Det vil jeg aldrig glemme dig for. Det er så trist. Du vil blive savnet. Hvil i fred', skriver værten på sin Instagram.

Johnny Mitchell, som lærte Mike Thalassitis at kende igennem 'Love Island', sørger også over tabet af sin ven.

'Jeg kan slet ikke forstå, hvad jeg ser. Min ven fra villaen og en af mine bedste venner fra showet. Han var en helt, en legende og en jeg så op til, siden jeg mødte ham første gang. Han var positiv og karismatisk', skriver vennen.

Mike Thalassitis' tidlige død kommer to måneder efter, at han mistede sin bedste ven, og blot to dage efter at hans bedstemor sov stille ind.

'Love Island'-deltageren blev fundet død nær sit hjem i den engelsk by Essex.

Det er uvist på nuværende tidspunkt, hvorfor 'Love Island'-deltageren døde.

Ifølge Sky News efterforsker politiet ikke hans død som mistænkelig.

140 kommentarer
Vis kommentarer