Madonna efter vildt styrt: Derfor faldt jeg

Madonna skabte drama til Brit Awards, da hun styrtede på scenen under sin optræden - nu afslører hun, hvorfor det gik galt

Madonna gav tv-seere verden over et chok, da hun onsdag aften pludselig styrtede på scenen under en optræden ved Brit Awards, der er englændernes svar på Grammy-showet.

Nu afslører hun så på Twitter, hvorfor hun ikke kunne holde balancen.

- Armani havde klædt mig på! Min smukke kappe var bundet for stramt. Men intet kan stoppe mig og kærlighed fik mig op igen, skriver sangikonet til sine fans.

Madonna var godt i gang med at lukke prisuddelingen med sagen 'Living for love'.

Et væld af mandlige dansere kunne blot se chokeret til, da hun mistede balancen og faldt tre trin ned.

Sangen handlede meget passende om at snuble og indeholder teksten 'I'm gonna carry on'  - og det var netop hvad den adrætte sangerinde gjorde efter mødet med scenegulvet.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere