Mariah Carey: Jalousi sætter stopper for flere børn

Mariah Carey frygter, at hendes fireårige tvillinger bliver jaloux, hvis de får nye søskende

Mariah Carey hiver en fyr med i seng under koncert (Splash News)

Nyforlovede Mariah Carey skal ikke have flere børn. Det fortæller hun i tv-showet 'The Lowdown with Diana Madison'.

Mariah Carey blev i sidste måned forlovet med den stenrige forretningsmand James Packer, 48, men på trods af forelskelsen er en familieforøgelse ikke i sigte for det celebre par.

Den 45-årige sangstjerne har i forvejen tvillingerne Morrocan og Monroe Cannon på fire år med sin eksmand, Nick Cannon.

- Morrocan og Monroe er mit ét og alt. Jeg tror, de bliver for jaloux, røber hun til tv-værtinden Diana Madison.

Går langsomt frem
Siden Mariah Carey og James Packer begyndte at date sidste sommer, har det været vigtigt for sangerinden, at forholdet ikke måtte påvirke børnenes liv.

- Man er nødt til at gå langsomt frem og forklare børnene, at deres liv ikke kommer til at ændre sig, forklarer hun i programmet.

For børnenes skyld har parret valgt at blive boende i Las Vegas, USA, i stedet for at flytte til James Packers hjemland, Australien.

1 kommentar
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere