Mariah Carey på fræk skiferie efter nytårsflop

Efter en tåkrummende optræden nytårsaften, som du kan se herunder, er Mariah Carey rejst til Aspen, hvor hun nyder sneen

Mariah Carey har på det seneste fået mere omtale end i lang tid. Her bliver sangfuglen afsløret i at mime til playback. (Video: Splash)

Efter Mariah Carey gav en tåkrummende optræden nytårsaften, har popdivaen for alvor været i mediernes søgelys.

Nu er den 46-årige stjerne dog rejst til den amerikanske by Aspen i Colorado, hvor hun holder ferie.

Det kan man se på sangerindens Instagram-profil.

Her viser 'All I Want For Christmas Is You'-kunstneren frem, hvordan hun både boltrer sig i sneen og slapper af i et udendørs spabad.

Nytårsaften skulle Mariah Carey kort før midnat optræde live på Times Square i New York City.

Koncerten gik dog langtfra som planlagt, og sangfuglen havde både lydproblemer og glemte til tider at synge med på et playbacknummer.

Koncertflop med konsekvenser
For første gang siden nytårsbommerten har 'When You Belive'-musikeren givet et interview til mediet Entertainment Weekly. Heri forklarer hun blandt andet, at koncertfloppet har haft konsekvenser for, hvem hun vil stole på i fremtiden.

Aspen moments. ❄️❤️

Et billede slået op af Mariah Carey (@mariahcarey) den

- Det stopper mig ikke fra at lave et liveevent i fremtiden. Men det får mig til at stole mindre på at bruge nogen, der ikke er fra mit eget team, siger Mariah Carey til Entertainment Weekly.

Den 1. januar udgav Mariah Carey også en video på Instagram, hvor hun ærligt tilkendegav sin holdning til episoden.

- Shit happens. Hav et godt og sundt nytår alle sammen. Skål for at skabe flere overskrifter i 2017, står der i billedteksten til videoen.

23 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere