Martin Bregman er død

Filmproducer Martin Bregman er gået bort i en alder af 92 år

Filmproducer Martin Bregman er død efter en hjerneblødning. Foto: All Over Press
Filmproducer Martin Bregman er død efter en hjerneblødning. Foto: All Over Press

En stor filmproducer er gået bort. Martin Bregman er død som 92-årig.

Det skriver flere medier heriblandt Variety og NBC Washington.

Martin Bregmans hustru Cornelia oplyser til NBC Washington, at Bregman døde af en hjerneblødning.

Han er mest kendt for at have produceret kultfilm 'Scarface' fra 1983, der blev nomineret til en Golden Globe for skuespilleren Al Pacinos rolle i filmen. Bregman har også produceret flere film med Pacino blandt andet krimidramaet 'Serpico' fra 1973.

Al Pacino har ved en tidligere lejlighed givet Martin Bregman credit for sin store filmkarriere.

- Martin Bregman opdagede mig væk fra Broadway. Og det er derfor, at jeg er her. Jeg skylder det til Marty. Det gør jeg, sagde Al Pacino i 2011 ifølge NBC Washington.

Se også: 20-årig skuespiller og sanger fundet død

Efterlader sig en kone og tre børn
Den amerikanske producer var også manden bag filmen 'The Bone Collector' fra 1999 med blandt andre Angelina Jolie og Denzel Washington på rollelisten.

Inden Martin Bregman gik ind i filmbranchen, solgte han forsikringer, mens hans første job i show business var som natklubejer.

Hans sidste film, som han nåede at producere, var 'Carlito's Way: Rise to Power' i 2005.

Bregman efterlader sig en kone og tre børn. Hans to sønner Christopher og Michael fik han med sin tidligere kone Elizabeth Driscoll, mens moren til datteren Marissa er Cornelia Bregman.

Se også: Leslie Grantham er død

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere