Max von Sydow er død

Den svenske skuespiller Max von Sydow, der blandt andet er kendt fra 'Pelle Erobreren', er død

Video: HBO Nordic, Cinetext, Alberto Pizzoli, Ritzau Scanpix. Redigering: Signe Skov

Den svenske skuespiller Max von Sydow er død i en alder af 90 år.

Det oplyser franske medier ifølge det svenske nyhedsbureau TT.

Max von Sydow er blandt andet kendt for sin rolle i filmen 'Pelle Erobreren', der er instrueret af danske Bille August.

Han var blandt andet nomineret til en Oscar for sin rolle som Lassefar i filmen.

Derudover var han kendt for sit mangeårige samarbejde med instruktør Ingmar Bergman.

Ham har desuden medvirket i en lang række store Hollywood-blockbustere som 'Judge Dredd', 'Minority report', 'Eksorcisten', 'Flash Gordon', 'Dune' og 'Star Wars: The Force Awakens'.

Pelle Hvenegaard og Max von Sydow i 'Pelle Erobreren' fra 1987. Foto: Ritzau Scanpix
Pelle Hvenegaard og Max von Sydow i 'Pelle Erobreren' fra 1987. Foto: Ritzau Scanpix
 

Fra Sverige til Frankrig
I den populære eventyrserie 'Game of Thrones' spillede han den mystiske treøjede ravn.

I 2018 medvirkede han i Thomas Vinterberg-filmen 'Kursk', hvor spillede rollen som som russisk admiral.

Max von Sydow har på det seneste til daglig boet i Paris med sin franske hustru, Catherine Brelet.

Han blev fransk statsborger i 2002.

Max von Sydow til filmfestival i San Sebastian i 2006. Foto: Ritzau Scanpix
Max von Sydow til filmfestival i San Sebastian i 2006. Foto: Ritzau Scanpix

Max von Sydow - Blå Bog

Den svenskfødte skuespiller Max von Sydow er mandag død i en alder af 90 år. Skuespilleren nåede igennem sin karriere at spille med en i lang række film og tv-serier.

Her følger en blå bog for skuespilleren:

Navn: Max Carl Adolf von Sydow.

Levede fra 10. april 1929 til 8. marts 2020. Han blev 90 år.

Fødested: Lund, Sverige.

Søn af: Maria Margareta von Sydow og Carl Wilhelm von Sydow.

Nationalitet: Han er svenskfødt og har senere fået fransk statsborgerskab.

Uddannelse: Gik fra 1948 til 1951 på den svenske skuespillerskole Det Kongelige Dramatiske Teaters Elevskole. Det bliver betragtet som en af de førende teater- og dramauddannelser i Sverige.

Karriere: Har siden 1949 medvirket i en lang række film og tv-serier, herunder 'Pelle Erobreren', 'Shutter Island' og 'Udvandrerne' og 'Nybyggerne'.

Udvalgte udmærkelser: Nomineret til en Oscar to gange, blandt andet for sin rolle i 'Pelle Erobreren'. Den rolle sikrede ham desuden danske priser i 1987, hvor han modtog både en Robert-pris og en Bodil-pris - begge for Bedste Skuespiller.

Kilder: Imdb og den svenske filmdatabase.

1 af 2 Pelle Hvenegaard og Max von Sydow i 'Pelle Erobreren' fra 1987. Foto: Ritzau Scanpix
2 af 2 Max von Sydow til filmfestival i San Sebastian i 2006. Foto: Ritzau Scanpix
148 kommentarer
Vis kommentarer