Medie: Sir Elton John sagsøgt for sex-chikane

Den engelske sangers eks-bodyguard anklager Elton John for at bede ham om ’hive sin penis frem’. Sangeren afviser alle anklager

Sir Elton John må finde en grimasse, der kan passe efter anklager om sex-chikane fra sin tidligere bodyguard. (Foto: Mogens Flindt).
Sir Elton John må finde en grimasse, der kan passe efter anklager om sex-chikane fra sin tidligere bodyguard. (Foto: Mogens Flindt).

Sir Elton John er havnet i en prekær sag ifølge det amerikanske medie TMZ. Bodyguarden Jeffrey Wenninger har netop lagt sag an mod sin tidligere arbejdsgiver, og han anklager den 69-årige sanger for tre tilfælde af sex-chikane.

Den engelske superstjerne skulle angiveligt have bedt sin eks-bodyguard om at ’hive sin penis frem og sige goddag til onkel Elton’. Episoderne skulle have fundet sted i 2014.


I det omfattende sagsanlæg beskriver Jeffrey Wenninger, hvordan Sir Elton John førte sin finger op mellem hans baller og prøvede at tage ham i skridtet mens han sagde; ’hiv din penis frem og sig goddag til onkel Elton’.

I et andet tilfælde skulle sangeren have klemt hans brystvorte og sagt; ’Din skønne sag’.

Elton Johns kæreste kom aldrig tilbage til hotelværelset. (Foto: Mogens Flindt) Intl. kendte - 28. feb. 2016 - kl. 19:24 Elton John: Min veninde stjal min kæreste


Fra Sir Elton Johns lejr afviser man ifølge Daily Mail alle anklagerne, og anklager samtidig Jeffrey Wenninger for at ville hive penge ud af Elton John med de falske påstande. Hans pladeselskab, Rocket Entertainment Group, sendte i går en pressemeddelelse ud, hvor de blandt andet skrev:
’De grundløse anklager kommer fra en tidligere utilfreds bodyguard, der forsøger at tilkæmpe sig ufortjent betaling. Alle anklager er urigtige og grundløse’, lyder det fra pladeselskabets advokat Orin Snyder.

Se også: Elton John ender bitter strid med sin mor

Jeffrey Wenninger arbejdede for Sir Elton John fra 2002 til september 2014. Han fortæller, at oplevelserne har skadet hans sind, og at han lider af mentale kvaler, der påvirker hans sind og krop.

Om det kommer til en retssag er endnu uvist.

13 kommentarer
Vis kommentarer