Medie: Skuespiller skal skilles efter 20 år

Ifølge amerikanske medier skal verdensstjernen Robert De Niro skilles efter mere end 20 års ægteskab

Robert De Niro og Grace Hightower nåede at være gift i næsten 21 år. Foto: AP
Robert De Niro og Grace Hightower nåede at være gift i næsten 21 år. Foto: AP

Ifølge det sædvanligvis velunderrettede medie people.com er filmstjernen Robert De Niro ikke længere sammen med sin kone gennem mere end 20 år, Grace Hightower. People skriver, at de to er separerede og ikke længere deler adresse.

Fox News og underholdningshjemmesiden TMZ rapporterer også nyheden. The Hollywood Reporter skriver, at de har fået bekræftet nyheden - dog uden at oplyse yderligere.

- Nogle gange ender tingene bare ikke med at fungere på den måde, man håber eller ønsker, siger en anonym kilde til People, der har forsøgt, men ikke har haft held til at få nyheden officielt bekræftet fra Robert De Niros talsperson.

Robert De Niro og Grace Hightower på den røde løber i New York tidligere på året. Foto: AP
Robert De Niro og Grace Hightower på den røde løber i New York tidligere på året. Foto: AP
 

75-årige De Niro og 63-årige Hightower blev gift i 1997 efter at have dannet par i mere end ti år forinden. Parret har to børn sammen - 20-årige Elliott og seksårige Helen Grace, der kom til verden via rugemor.

De Niro og Hightower fornyede deres bryllupsløfter ved en storstilet ceremoni i 2004, hvor blandt andre Martin Scorsese, Meryl Streep, og Ben Stiller deltog.

Det er dog ikke første gang, ægteskabet har været i problemer. Allerede i 1999 - blot to år efter de var blevet gift - ville De Niro skilles. Dengang lykkedes det dog at rede trådene ud.

Robert de Niro og Grace Hightower til fimfestival i Cannes i 2018. Foto: Ritzau Scanpix
Robert de Niro og Grace Hightower til fimfestival i Cannes i 2018. Foto: Ritzau Scanpix
 

61 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere