Medier: Britney indlagt på psykiatrisk hospital

Popstjernen er ifølge flere amerikanske medier blevet indlagt

Det amerikanske medie Billboard udlægger her sagen. Video: Billboard

Den 37-årige verdenstjerne Britney Spears har angivelig ladet sig indlægge på en psykiatrisk afdeling. Det skriver flere medier, herunder Rolling Stones, TMZ og Variety.

Indlæggelsen skulle være foregået for cirka en uge siden.

Efter flere måneders tavshed på sin Instagram-profil lagde hun onsdag aften et billede op, hvor hun fortalte, at hun havde brug for at tage lidt 'me time'.

Teksten på billedet er 'Fall in love with taking care of yourself, mind and body and spirit', og under billedet har stjernen tilføjet 'We all need to take time for a little 'me time''.

Vis dette opslag på Instagram

We all need to take time for a little "me time." :)

Et opslag delt af Britney Spears (@britneyspears) den

Se også: Skandale: Fæl Britney på Smukfest

På grund af far
Ifølge TMZ skyldes Britneys mentale problemer, at hun stadig er påvirket af sin fars helbredsproblemer.

Han har på kort tid været igennem to operationer på grund af store problemer med tarm og tyktarm. Jamie Spears har haft helbredsproblemer, siden der gik hul på hans tyktarm sidste år.

Britney skulle angivelig have ladet sig indlægge for 30 dage, skriver mediet.

Aflyser alt
I november skrev Britney Spears på sin Instagram-profil, at hun ville aflyse alle shows på grund af sin fars sygdom.

'For et par måneder siden blev min far indlagt, og han døde næsten. Vi er så taknemmelige for, at han er kommet levende igennem det, men han har stadig lang vej foran sig', forklarede hun.

'Jeg er nødt til at tage den svære beslutning at lægge min fulde energi og fokus hos familie i denne tid,' lød det fra superstjernen.

Det er ikke første gang, den blonde superstjerne lader sig indlægge. Også i 2007 var Britney Spears indlagt på en psykiatrisk afdeling.

Se også: Britney bøjer sig: Hoster op med formue til eks'en

56 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!