Megastjerner stod i kø for at sige farvel

Det forventes, at mor og datter begraves i dag

Adskillige kendte, heriblandt Gwyneth Paltrow, mødte op for at mindes Carrie Fisher. (Video: AP)

Ved en privat mindehøjtidelighed i Los Angeles valgte en lang række Hollywood-stjerner torsdag at dukke op for at sige et sidste farvel til Star Wars-ikonet Carrie Fisher og hendes mor Debbie Reynolds.

De mistede livet kort før nytår med blot én dags mellemrum.

Gwyneth Paltrow. Foto: AP
Gwyneth Paltrow. Foto: AP
 

Og gæstelisten til det sidste farvel var lang. Meryl Streep, George Lucas, Ellen Barkin, Gwyneth Paltrow og Meg Ryan var blot nogle af de Hollywood-stjerner, der havde valgt at dukke op.

Som det kan ses herunder bar Meryl Streep hvide roser, da hun tydeligt bevæget dukkede op ved familiens hus.

Meryl Streep med hvide roser dukker op. Foto: AP
Meryl Streep med hvide roser dukker op. Foto: AP

Fisher, der blandt andet var kendt for rollen som prinsesse Leia i Star Wars, fik et hjertestop ombord på et fly lillejuleaften, da hun var på vej fra London til Los Angeles. Flypersonalet fik gang i hjertet igen med hjælp fra en hjertestarter, og hun blev straks efter landing kørt til hospitalet og lagt i respirator, hvor hun døde den 27. december.

Star Wars' fader George Lucas. Foto: AP
Star Wars' fader George Lucas. Foto: AP
 

Dagen efter døde hendes mor, Debbie Reynolds, efter et slagtilfælde. Reynolds er blandt andet kendt for sin rolle i ’Singing in the rain’.

- Det er sandt. Hun er hos Carrie. Hun forlod os, ganske kort efter at hun fortalte, at hun savnede Carrie. Det var hendes sidste ord, sagde sønnen Todd Fisher til Reuters.

Meg Ryan. Foto: AP
Meg Ryan. Foto: AP

Ifølge TMZ er Carrie Fisher allerede blevet kremeret, og noget af hendes aske forventes at blive lagt i moderens kiste ved den officielle dobbeltbegravelse, der ifølge flere amerikanske medier finder sted senere i dag.

24 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere