'Mere død og kaos': Skolebørn forlanger undskyldning af rockmusiker

Ted Nugent kalder våben-kontrol i USA for 'spirituelt selvmord'

Ted Nugent vækker forargelse med sine våben-synspunkter. Foto: All Over Press
Ted Nugent vækker forargelse med sine våben-synspunkter. Foto: All Over Press

Rockguitaristen Ted Nugent beskylder de studenter fra Florida, der forlanger våbenkontrol i USA for at undgå nye skole-massakrer, for at være 'uden sjæl' og for at være 'børn med en grødet hjerne'.

Nugent, der er kendt for sine konservative holdninger - og også er medlem af bestyrelsen for NRA - National Riffle Association, der modsætter sig enhver form for våbenkontrol - kom med udtalelsen i et konservativt radio-program i fredags.

Se også: High school-elever planlægger våben-protest

- Disse stakkels unge mennesker, undskyld mig, det gør ondt at sige det, men beviserne er uomtvistelige. De har ingen sjæl, sagde den 69-årige rock-veteran, der tilføjede, at våbenkontrol ville føre til 'spirituelt selvmord' og være skyld i 'mere død og kaos'.

Ted Nugents synspunkt finder naturligvis ikke genklang hos de overlevende fra skole-skyderiet 14. februar på Mariory Stoneman Dougklas High School, hvor 17 børn og lærere blev mejet ned og endnu flere blev såret.

Manden til venstre, er Blaine Gaskill. Han stoppede gerningsmanden, som skød løs på en skole i Maryland i dag. POLITIFOTO 112 - 20. mar. 2018 - kl. 13:57 Nyt skoleskyderi i USA: Tre studerende sårede

En af dem, Cameron Kasky, forlanger en undskyldning.

- Hvis bare han så alle tårerne, hvis bare han havde set ind i de øjne, jeg så ind i, hvis bare han så, hvad det gjorde ved alle os. Og her er så NRA, der modtager flere frygt-baserede donationer end  nogensinde. Tal om 'ingen sjæl'. Den fyr bør undskylde. Seriøst, skriver han på Twiter.

En anden elev, Kyra Parrow, kalder det 'sjovt', at NRA ævler om mobning, mens Nugent opfører sig 'som et femårigt barn, der opfører sig som en bølle'.

Se også: Tusindvis af unge på gaden i USA: - Det er nødt til at stoppe nu!

64 kommentarer
Vis kommentarer