Michael Nyqvist holdt kræftsygdommen hemmelig

Kun ganske få kendte til den svenske skuespillers sygdom, der kostede ham livet i en alder af bare 56 år

Michael Nyqvist døde omkring et år efter at have fået diagnosen kræft. Han var meget optaget at holde sin sygdom hemmelig, forklarer en ven. Foto: AP
Michael Nyqvist døde omkring et år efter at have fået diagnosen kræft. Han var meget optaget at holde sin sygdom hemmelig, forklarer en ven. Foto: AP

Tirsdag 27. juni døde den kendte svenske skuespiller Michael Nyqvist. Han blev bare 56 år gammel.

Nyqvist er især kendt for rollen som journalisten Mikael Blomkvist i filmatiseringen af 'Millennium'-trilogien og for rollen som efterforsker John Banck i TV-serien Beck.

Ifølge amerikanske Variety døde Nyqvist af lungekræft, som han havde kæmpet med i et år.

Se også: Sverige i chok: Michael Nyqvist pludselig død

De sidste måneder gik det hurtigt den forkerte vej, men hans nære venner fortæller, hvordan skuespilleren gjorde meget ud af at holde kræftdiagnosen hemmelig.

Det fortæller hans nære ven filminstruktøren Susanne Cederberg til Aftonbladet.

De lærte hinanden at kende, at hun ville lave en portræt af ham i forbindelse med det store gennembrud i 'Millennium'.

Michael Nyqvist i rollen som journalisten Mikael Blomkvist i 'Mænd der hader kvinder'. Foto: Polfoto
Michael Nyqvist i rollen som journalisten Mikael Blomkvist i 'Mænd der hader kvinder'. Foto: Polfoto
 

I slutningen af arbejdet med portrætfilmen fandt Nyqvist ud af, at han havde fået kræft og fortalte det til Cederberg som en af få.

- Det var omkring et år siden. Da jeg tog det op med ham og sagde: 'Det må vi jo have med (i filmen, red.) på en måde'. Jeg tænkte, at hvis det kom ud, at han var syg, ville det virke mærkeligt, at det ikke var med i filmen, forklarer hun til avisen.

Men Michael Nyqvist afviste at fortælle om det.

- Jeg synes, han gjorde det rigtige. Han var meget optaget af, at ingen skulle få det at vide, for han ville ikke stille op til interviews eller tale om det, for så ville det kun handle om det, tilføjer hun.

Michael Nyqvist medvirkede i den nye danske film 'Du forsvinder' med Nikolaj Lie Kaas og Trine Dyrholm og var i den forbindelse i Danmark i marts 2017. Foto: Christian Geisnæs
Michael Nyqvist medvirkede i den nye danske film 'Du forsvinder' med Nikolaj Lie Kaas og Trine Dyrholm og var i den forbindelse i Danmark i marts 2017. Foto: Christian Geisnæs
 

I første omgang virkede sygdommen ikke så farlig ifølge Cederberg.

- Der er jo mange, der klarer sig igennem, så angsten fandtes ikke. Han har været ved godt mod hele tiden og håbet på, at han ville komme over det, men det gjorde han jo ikke. Indimellem var han meget fortvivlet og andre gange mere positiv. Men han har altid beholdt sit gode humør. Han var en fantastisk sjov person at være sammen med, lyder de rosende ord fra vennen.

- Jeg savner ham allerede enormt meget nu, både som ven og som en vældig stor skuespiller, afslutter hun.

Michael Nyqvist fotograferet med hustruen Catharina til premieren på 'Jag är Ingrid' i Stockholm 2015. Foto: All Over
Michael Nyqvist fotograferet med hustruen Catharina til premieren på 'Jag är Ingrid' i Stockholm 2015. Foto: All Over
 

Michael Nyqvist efterlader sig hustruen Catharina Ehrnroot og to voksne børn.

Nikolaj Lie Kaas og Trine Dyrholm spiller hovedrollerne i 'Du forsvinder'. Foto: Martin Dam Kristensen Filmanmeldelser - 20. apr. 2017 - kl. 06:12 Trine Dyrholm og Nikolaj Lie Kaas i ny dansk filmperle

 

11 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere