Mick Jagger skal opereres

The Rolling Stones-legenden har måttet udskyde bandets turné af helbredsmæssige årsager

Ifølge mediet The Drudge Report skal Mick Jagger gennemgå en hjerteoperation. Foto: AP
Ifølge mediet The Drudge Report skal Mick Jagger gennemgå en hjerteoperation. Foto: AP

Den 75-årige Mick Jagger skal efter alt at dømme under kniven.

I lørdags meddelte The Rolling Stones, at de måtte udskyde deres planlagte turné i USA og Canada.

'Mick er blevet rådet af læger til ikke at tage på turné denne gang, fordi han har behov for medicinsk behandling', skrev bandet på Twitter.

Se også: Stones udskyder turné: Jagger har behov for lægebehandling

Det fremgik ikke af opslaget, hvad den kendte sanger fejler, men lægerne forventer ifølge bandet, at Jagger vil 'komme sig fuldstændigt, så han kan komme tilbage på scenen så hurtigt som muligt.'

Jagger undskylder også for aflysningen sin egen profil.

'Jeg er ked af at blive nødt til at udskyde turnéen, men jeg vil arbejde meget hårdt på at være tilbage på scenen, så snart jeg kan', lød det fra bandet frontmand.

Koncertturnéen skulle efter planen være skudt i gang 20. april og vare helt til slutningen af juni. Men det bliver der altså ikke noget af.

Selv have indopereret hjerteklap
Mange engelsksprogede medier - heriblandt nyhedsbureauet Reuters - citerer netop nu mediet The Drudge Report for nyheden om, at Jagger skal gennemgå en hjerteoperation, hvor han skal have indopereret en hjerteklap.

Mediet citerer dog ingen navngivne kilder.

Se også: Rolling Stones solgte billetter for 660 mio. kr. - kun overgået af to andre

33 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere