Miley og Minaj skændes for åben skærm

Miley Cyrus og Nicki Minaj havde ikke pæne ord til hinanden ved MTV's prisuddelingsshow

Nicki Minaj har netop lagt sine uoverensstemmelser med Taylor Swift på hylden, efter en fejde de to har kørt på Twitter. Men "Anaconda"-sangerinden har tilsyneladende problemer med flere sangerinder. Det gjorde hun klart ved årets MTV VMA, som blev afholdt søndag.

- Nå, tilbage til den kælling som havde en masse at sige om mig til pressen den anden dag. Miley, hvad er så godt? sagde 32-årige Nicki Minaj, da hun havde fået mikrofonen for at takke for prisen for bedste hip hop-video.

Miley Cyrus i arbejdstøjet. (Foto: AP) Intl. kendte - 31. aug. 2015 - kl. 08:12 Pivfræk og halvnøgen Miley styrede VMA

Nicki Minaj var tilsyneladende utilfreds med Miley Cyrus' udtalelser i et interview med New York Times et par dage tidligere, skriver ABC News.

- Det, jeg har læst, lød meget Nicki Minaj-agtigt, og hvis man kender Nicki Minaj ved man, at det ikke er særlig sødt. Det er ikke særlig høfligt, sagde 22-årige Miley Cyrus i interviewet.

- Man skal tale til andre mennesker med åbenhed og kærlighed. Man behøver ikke at begynde en krig mellem to popstjerner, kommenterede Miley Cyrus på Twitter-kampen mellem Nicki Minaj og Taylor Swift.

Kanye West jokede med sit politiske potentiale. (Foto: AP) Intl. kendte - 31. aug. 2015 - kl. 07:38 Selvsikre Kanye West: Jeg vil være præsident i 2020

Miley Cyrus var dog tilsyneladende ikke interesseret i et større skænderi, mens hun udfyldte rollen som vært ved prisuddelingen.

- Vi er alle sammen en del af denne her industri, vi giver begge interview, og vi ved, hvordan de manipulerer med lortet, svarede Miley Cyrus køligt på Nicki Minajs udbrud og ønskede hende tillykke med prisen.

Sådan har Madame Tussaud valgt at vise Nicki Minaj. (Foto: All Over Press) Intl. kendte - 20. aug. 2015 - kl. 13:13 Voksfigur seksuelt krænket på Madame Tussauds

Se highlights fra showet ovenover.

1 af 2 Miley Cyrus på scenen ved MTV's prisuddelingsshow. (Foto: AP)
2 af 2 Miley Cyrus på scenen ved MTV's prisuddelingsshow. (Foto: Instagram)
23 kommentarer
Vis kommentarer