Mileys hyldest til ægtemanden går verden rundt

Huffington Post skriver, at kærlighedsbrevet er bedre end forfatteren Nicolas Sparks berømte bog 'The Notebook'

Miley Cyrus og Liam Hemsworth blev gift i december måned sidste år. Nu hylder hun ham på instagram, og der ikke et øje tørt. (Foto: AP)
Miley Cyrus og Liam Hemsworth blev gift i december måned sidste år. Nu hylder hun ham på instagram, og der ikke et øje tørt. (Foto: AP)

I slutningen af december måned kom nyheden om, at barnestjernen - den i dag 26-årige sanger Miley Cyrus - havde giftet sig med skuespilleren Liam Hemsworth. Før de endelig blev smedet i hymens lænker, havde de været forlovet to gange og gennem en årrække haft et turbulent forhold, hvor de flere gange gik fra hinanden.

Et par dage efter brylluppet offentliggjorde Miley Cyrus på sin instagram-profil et billede, hvor hun stod og krammede Liam iført en hvid brudekjole. Billedet skulle angiveligt være taget i forbindelse med deres bryllup.

Og nu bryder Miley Cyrus endelig tavsheden omkring sit forhold til Liam Hemwworth med et nyt opslag på instagram med en rørende hyldest til sin ægtemand. Kærlighedsbrevet blev offentliggjort i forbindelse med ægtemandens 29 års fødselsdag den 13. januar.

Det skriver flere medier heriblandt Independent og magasinet Elle 

Og herunder kan du også på instagram se Miley Cyrus kærlighedsbrev til sin ægtemand på hans 26 års fødselsdag. På opslaget skriver hun følgende:

'Da vi mødtes var du 19 år. I dag er du 29. Jeg tænkte, at jeg ville dele nogle af mine favorit-ting omkring min favorit-fyr på denne meget specielle dag', skriver Miley og fortsætter:

'Den måde du ser på mig. Den måde du ser på vores hunde, vores grise, vores heste, vores katte og vores fisk. Den måde du ser på din familie, dine venner og på fremmede - og på livet. Den måde du betragter havet og altid giver dig god tid.'

'Den måde du går udenfor, når jeg spørger dig om hvordan vejret er, i stedet for at tjekke det på din telefon. Dit udtryk, når du hører godt nyt, og hvordan du ser på dårlige nyheder.'

'Jeg elsker den måde, som du altid prøver tingene på din egen måde, og at du aldrig er for stolt til at spørge om hjælp.'

'(Ja. Jeg har registreret det og taget noter. Jeg arbejder på at forbedre mig.)'

'Den måde du maler - farverne du vælger'.

Vis dette opslag på Instagram

HBD 2 Da Hubz

Et opslag delt af Miley Cyrus (@mileycyrus) den

Efter at det meget personlige kærlighedsbrev blev offentligtgjort, har det spredt sig til medier i hele verden. Det store amerikanske medie Huffington Post skriver oven i købet, at Mileys hyldest til sin ægtemand er bedre end forfatteren Nicolas Sparks berømte roman 'The Notebook', der også senere blev filmatiseret.

Miley Cyrus har også i samme forbindelse offentliggjort et såkaldt tiårs udfordrings-billede, hvor hun ses sammen med Liam i 2009 dengang de mødte hinanden i forbindelse med optagelserne til filmen 'The Last Song'.

Vis dette opslag på Instagram

10 year challenge

Et opslag delt af Miley Cyrus (@mileycyrus) den

 

 

 

31 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere