Model åbner op om problem: - Jeg er for lækker

Jenna Thompson mener, at hendes udseende er en ulempe, når det handler om at finde en kæreste

Jenna Thompson har endelig fundet ud af, hvorfor hun er single. Foto: Ken McKay/ITV/REX/Shutterstock
Jenna Thompson har endelig fundet ud af, hvorfor hun er single. Foto: Ken McKay/ITV/REX/Shutterstock

Den engelske bikinimodel Jenna Thompson erkender overfor sine mange fans, hvorfor hun er single.

Hun er simpelthen for lækker, mener hun.

Det fortæller hun i et interview i det britiske morgenprogram 'This Morning'.

Kan man være for lækker til at finde kærligheden?. Foto: Ken McKay/ITV/REX/Shutterstock
Kan man være for lækker til at finde kærligheden?. Foto: Ken McKay/ITV/REX/Shutterstock

Jenna Thompson blev single for to år siden, og sidenhen har det angiveligt ikke budt på andet end katastrofale dates, som intet havde at byde på.

- Jeg er meget attraktiv overfor de fyre, som kun er ude på én ting. De vil intet seriøst, siger hun i interviewet.

Modellen har to børn fra et tidligere ægteskab, som også kan være et problem, påpeger hun.

Udseende er en udfordring
Men når alt kommer til alt, mener Jenna Thompson, at hendes udseende er det største problem, når det handler om at finde den rette.

- Jeg er simpelthen for lækker til kærlighed. Jeg skræmmer alle de søde fyre væk, fortæller hun.

Den ytring faldt ikke i god jord hos mange af seerne.

De har efter programmet givet udtryk for, at Jenna Thompson er for selvglad.

En seer skrev følgende 'Jamen, hvis du er så afvisende, så finder du aldrig kærligheden. Du bør date en person, som du ikke plejer at gå efter'.

'Jeg synes ikke, at du ser godt ud. Det er din attitude, som er problemet', skriver en anden.

Det kan være, at Jenna Thompson fremtræden i det populære tv-program, kan give mere held i sprøjten i fremtiden. Det vil tiden vise.

166 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere