Model død: Blev kun 49 år

Realitystjernen og modellen Annabelle Neilson er død

Politiet fortæller, at det ikke tyder på, at der er noget mistænkeligt i forbindelse med dødsfaldet (Video: Splash News)

Den 49-årige model Annabelle Neilson er blevet fundet død i sit hjem i London.

Det skriver flere medier heriblandt People.

London Metropolitan Police bekræfter ifølge Daily Mail, at en ambulance blev tilkaldt til hendes adresse i London, hvor en kvinde, der altså viste sig at være den tidligere model, var fundet død.

Ifølge politiet er der ikke noget mistænkeligt ved dødsfaldet.

Annabelle Neilson medvirkede i realityshowet 'Ladies of London' i 2014 og 2015. Her var hun med i de to første sæsoner, hvor seerne kunne følge hendes hårde kamp tilbage efter en rideulykke. I anden sæson af realityshowet var danske Caroline Fleming også med.

Artiklen fortsætter under billedet.

Annabelle Neilson, der var tætte venner med blandt andet Kate Moss, er død i en alder af 49 år. Foto: All Over Press
Annabelle Neilson, der var tætte venner med blandt andet Kate Moss, er død i en alder af 49 år. Foto: All Over Press

Se også: Realitystjerne døde for tre uger siden - nu er hendes kæreste også død

Ven med Kate Moss og Naomi Campbell
Derudover var Neilson tætte venner med supermodellerne Kate Moss og Naomi Campbell, da den nu 49-årige afdøde også havde en karriere som model.

- Kate er min bedste veninde, og jeg elsker hende som en søster. Ja, hun er et ikon, men for mig er hun bare Kate, har hun tidligere sagt om Kate Moss ifølge People.

Neilson var ligeledes gode venner med designeren Alexander McQueen, som kaldte hende sin muse, frem til hans død i 2010.

- Han var min bror, min kæreste, min soulmate. For det meste kaldte folk mig for fru McQueen. Oftest delte vi seng, sagde hun i 2015 ifølge People.

Neilson har tidligere udtalt, at hun var afhængig af heroin, da hun var 16 år. Hendes afhængighed stoppede dog efterfølgende.

Se også: Realitystjerne anholdt: Stjal død mands kreditkort og tog på shopping

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Anders Borup Sørensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen