Mødte op i fræk kjole: Nu risikerer hun kæmpe bøde

Modellen Ngoc Trinh risikerer angiveligt en stor bøde efter sin påklædning til Cannes Film Festival

Modellen Ngoc Trinh har skabt heftig debat i hjemlandet, efter hun troppede op på den røde løber i en meget udfordrende kjole. Foto: REUTERS/Jean-Paul Pelissier
Modellen Ngoc Trinh har skabt heftig debat i hjemlandet, efter hun troppede op på den røde løber i en meget udfordrende kjole. Foto: REUTERS/Jean-Paul Pelissier

Da den 29-årige vietnamesiske model Ngoc Trinh mødte op på den røde løber til Cannes Film Festival, var det i en sort kjole, der ikke efterlod meget til fantasien.

Men den påklædning kan nu få konsekvenser for modellen. Den vovede påklædning har nemlig skabt røre i hendes hjemland, som nu overvejer at give Ngoc Trinh en bøde, der kan løbe op i flere tusinde kroner.

Det skriver det lokale medie VNExpress og flere andre udenlandske medier.

Til mediet fortæller Vietnams minister for kultur, sport og turisme, Nguyen Ngoc Thien, at kjolen var 'overdrevet og stødende', og at den strider imod vietnamesisk kultur. Samtidig opfodrer talsmanden folk til at protestere mod modellens kjolevalg.

- Hun er ikke en artist, som ministeriet sendte til begivenheden. Hendes outfit var upassende, stødende og har skabt offentlig røre, siger ministeren ifølge mediet Vietnam Express.

Du kan se billeder af den vovede kjole herunder:

Kjolen overlod ikke meget til fantasien. Foto: JEAN-PAUL PELISSIER/Ritzau Scanpix
Kjolen overlod ikke meget til fantasien. Foto: JEAN-PAUL PELISSIER/Ritzau Scanpix

Kjolen er bestemt ikke faldet i god jord hos alle. Foto: Ritzau Scanpix/ShootPix/ABACA
Kjolen er bestemt ikke faldet i god jord hos alle. Foto: Ritzau Scanpix/ShootPix/ABACA

Ser man nærmere på Ngoc Trinhs Instagram, hvor hun har over to millioner følgere, er hun vant til at vise sig frem uden meget tøj på.

På de sociale medier skriver hun ofte også om, at det er vigtigt at elske sin krop, uanset hvordan man ser ud.

'Jeg elsker min krop. Jeg elsker min hud', skriver hun eksempelvis til et billede.

Modellen har endnu ikke kommenteret ministeriets planer om at straffe hende for påklædningen.

163 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!