Mor og datter begravet sammen: Spøjs urne vakte opsigt

Begravelsen beskrives som stille og smuk

Todd Fisher med sin søster i armene. Foto: AP
Todd Fisher med sin søster i armene. Foto: AP

Hollywood-legenden Debbie Reynolds, 84, og Star Wars-ikonet Carrie Fisher, 60, blev fredag begravet ved en privat ceremoni i Forest Lawn Memorial Park i Hollywood Hills omgivet af familien og de nærmeste venner.

Det oplyser både familiemedlemmer og gæster, der deltog i begravelsen.

Frances Bean Cobain og Courtney Love. Foto: AP Intl. kendte - 6. jan. 2017 - kl. 07:43 Megastjerner stod i kø for at sige farvel

Begravelsen fandt sted dagen efter en privat mindehøjtidelighed, der havde deltagelse af blandt andre Gwyneth Patrow, George Lucas, Meryl Streep og Meg Ryan.

Mor og datter døde med én dags mellemrum. Fredag blev de begravet. Foto: AP
Mor og datter døde med én dags mellemrum. Fredag blev de begravet. Foto: AP
 

De to Hollywood-ikoner døde i december med én dags mellemrum, og derfor var deres begravelse slået sammen til en fælles begivenhed.

Fisher, der blandt andet var kendt for rollen som prinsesse Leia i Star Wars, fik et hjertestop ombord på et fly lillejuleaften, da hun var på vej fra London til Los Angeles.

Se også: Fascinerende portræt af Carrie Fisher og Debbie Reynolds besynderlige forhold

Flypersonalet fik gang i hjertet igen med hjælp fra en hjertestarter, og hun blev straks efter landing kørt til hospitalet og lagt i respirator, hvor hun døde den 27. december.

Dagen efter døde hendes mor, Debbie Reynolds, efter et slagtilfælde. Reynolds er blandt andet kendt for sin rolle i ’Singing in the rain’.

Debbie Reynolds kiste fragtes til Forest Lawn Memorial Park. Foto: AP
Debbie Reynolds kiste fragtes til Forest Lawn Memorial Park. Foto: AP
 

Hvor det var Debbie Reynolds ønske at blive begravet, som hun var, var det Carrie Fishers ønske at blive kremeret. Lidt af asken blev siden placeret i morens kiste, mens resten blev båret i en pilleformet urne af broderen Todd Fisher. Og den særlige urne var ikke tilfældig.

- Carries yndlingsgenstand var en gigantisk Prozac-pille (lykkepille, red.), som hun købte for mange år siden. Hun elskede den, og den stod i hendes hus. Billie (Carrie Fishers datter, red.) og jeg syntes, det var der, hun skulle være, vi kunne ikke finde noget mere passende. Carrie ville elske det, siger Todd Fisher ifølge The Guardian.

Se også: Nu taler Carrie Fishers datter

Den gigantiske lykkepille skal ses i lyset af, at Fisher var åben omkring, at hun var bipolar og tidligere havde kæmpet med misbrugsproblemer.

Lykkepillen, som Carrie Fishers aske blev opbevaret i. Foto: AP
Lykkepillen, som Carrie Fishers aske blev opbevaret i. Foto: AP

Ruta Lee, der var en nær ven af Debbie Reynolds beskrev begravelsen som "stille" og "smuk.

- I dag var fokus en smule mere på Debbie. I går var fokus mere på Carrie. De to piger bliver lagt i en smuk krypt. Mor og datter for altid, fortalte Ruta Lee til Entertainment Tonight efter begravelsen.

9 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere