Mor og datter bruger formue for at ligne kendt brystbombe

Georgina Clarke og hendes datter Kayla Morris har brugt over en halv million kr. for at komme til at ligne brystbomben Katie Price.

Kayla Morris og Georgie Clarke har brugt en formue på at komme til at ligne brystbomben Katie Price. (Foto: Ken McKay/ITV/Rex/AllOver Press)
Kayla Morris og Georgie Clarke har brugt en formue på at komme til at ligne brystbomben Katie Price. (Foto: Ken McKay/ITV/Rex/AllOver Press)

Justin Bieber, Kim Kardashian, Pamela Anderson, Superman og Barbie er blot nogle af de 'kendisser', som har sendt folk ud i mærkværdige plastikoperationer i håb om at komme til at ligne dem. Nu kan den britiske brystbombe og model, Katie Price, bryste sig af at have fået ikke bare en, men to lookalikes.

Verden på vrangen - 14. feb. 2015 - kl. 12:14 TV: Har brugt en formue på at ligne Pamela Anderson

Der er tale om 38-årige Georgina Clarke og hendes 20-årige datter Kayla Morris, fra den britiske by Rugby, der begge har lagt sig under kniven gentagne gange i håb om at komme til at ligne Katie Price. Operationerne har sammenlagt kostet over en halv million kr.

Georgie Clarke indrømmer, at hun er afhængig af botox, og hun støtter sin datters beslutning om at kvitte skolen for i stedet at leve af at strippe for at tjene penge til operationerne. Det er nok de færreste mødre, som vil være begejstrede for døtrenes ønsker om plastikoperationer, men sådan har Georgie Clarke det ikke.

- Da Kayla fortalte mig, at hun ville have bryst- og plastikoperationer, blev jeg glad, for jeg ønskede, at hun skulle være sådan en slags person, siger til til Daily Mail.

30-årige Carolyn Anderson har brugt en formue på at ligne Pamela Anderson. (Video: Barcroft)

Se også: Katie Price er skrumpet

Udover at erhverve sig som stripper har Kayla Morris også foretaget et alternativt valg, når det gælder kærlighedslivet. Hun ser nemlig en 50-årig såkaldt 'sugar daddy', der betaler sig for at være i hendes selskab.

- Jeg er heldig at have en datter som Kayla, der betaler for mine behandlinger. Jeg har det fint med, at hun har en sugar daddy og at hun stripper for at kunne betale for vores kosmetiske operationer, for vi lever drømmen, siger Georgie Clarke.

Her kan du se stanglækre Katie Price på den røde løber. (Video: Splash)

Intl. kendte - 19. jun. 2014 - kl. 11:12 Katie Price vil have nye bryster

Det umage mor-datter par bruger årlig over 50.000 kr. på at tage solarie, få indsprøjtninger i læben, botox, fyld til kinderne, semi-permanent make-up, blegning af tænderne og kunstigt hår.

Fremtidige planer lyder på implantater i balderne, næseoperationer, yderligere læbeoperationer, og så vil Georgie Clarke såmænd også have en designer-vagina.

De mange operationer giver tilsyneladende et helt specielt bånd mellem mor og datter:

- Min mor er min bedste ven. Jeg elsker at forkæle hende med plastikoperationer og ved at komme nærmere vores drøm om at ligne Katie Price. Jeg elsker den måde, vi ser ud på nu. Når vi går ned ad gaden, kigger alle på os og kommenterer på, hvor store vores læber er, men de er ikke store nok til os, siger Kayla Morris.

Se også: Afpressede Katie Price med sexbilleder

Georgie Clarke havde ikke tidligere gået meget op i sit udseende. Men det ændrede sig fuldstændig, da hun en dag slog op i en avis og så Katie Price som topløs side 9-pige:

- I det øjeblik jeg åbnede avisen og så Jordan (som Katie Price tidligere blev kaldt), blev jeg med det samme vild med hende. Hun skilte sig bare ud. Jeg elskede hendes udseende, hun var bare perfekt. Alt ved hende tiltrak mig, siger hun.

Derfor begyndte Georgie Clarke at købe alle de blade, som Katie Price var med i for at læse om hendes liv og følge med i alle de tv-programmer, hun medvirkede i. Morens besættelse smittede hurtigt af på datteren, der som barn havde været lidt af en drengepige.

- Da jeg var omkring 10, begyndte jeg at se Jordans tv-serier med min mor, og så blev jeg også besat af hende. Vi plejede at vente hele ugen på hendes tv-serie. Min mor og jeg ville sikre os, at resten af familien var stille, så vi kunne se serien på sofaen sammen, siger Kayla Morris.

Se også: Katie Price lufter Babs & Nutte

Se endnu flere billeder af Georgie Clarke og Kayla Morris her.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen