Musiker ryster på hovedet af voldsanklager

Chris Brown tager det ikke så tungt, selv om han i weekenden blev anklaget for at overfalde en kvindelig fan

Chris Brown mener, at kvinden blot vil have sine 15 minutters berømmelse. (Foto: AP)
Chris Brown mener, at kvinden blot vil have sine 15 minutters berømmelse. (Foto: AP)

Chris Browns voldelige overfald på Rihanna kom til at hjemsøge ham igen, da sangeren i weekenden blev anklaget for at have slået en ung kvinde og stjålet hendes telefon.

Chris Brown har efterhånden været på kant med loven en del gange. Her er han i retten i januar sidste år, mistænkt for at et voldeligt overfald mod en mand i Las Vegas. (Foto: AP) Intl. kendte - 3. jan. 2016 - kl. 12:45 Overfaldt Rihanna: Nu bliver han igen beskyldt for vold

Den voldsomme episode, der udspillede sig på et hotel i Las Vegas, handlede angiveligt om, at kvinden forsøgte at tage et billede af verdensstjernen, hvilket fik ham til at reagere med noget håndfaste midler.

Sag om tyveri
Da politiet ankom til hotellet var 'Run It!'-sangeren over alle bjerge, men en talsmand udtalte senere, at han var en mistænkt i sagen.

- Politiet i Las Vegas har ikke hørt fra hr. Brown i forhold til denne sag, der stadigvæk efterforskes. Det bliver anset som en sag om tyveri og legemsbeskadigelse, hvor hr. Brown er mistænkt, stod der i politiets pressemeddelelse ifølge People Magazine.

Den 26-årige R&B-musiker bekymrer sig dog tilsyneladende ikke alt for meget om politiets efterforskning.

- Jeg kommer til at blive stinkende rig efter alle de søgsmål, jeg sender til de vanvittige personer, der lyver om mit navn. Godt nytår! Det er tid til at blive voksne for nogen af os, skriver Brown i et Instagram-opslag ifølge magasinet Billboard.

Browns manager, der går under navnet Mike G., var også ude med riven efter den anklagende kvinde og de nyhedsmedier, der bragte historien.

- De kanaler, der pustede liv i historien og gav denne løgner hendes 15 minutters berømmelse, burde skamme sig. Jeg ved ikke, hvad der er mest foragteligt: Nyhedsmedierne, der gjorde dette til deres hovedhistorie eller kvinden, der vil spille rollen som offer for at få falsk berømmelse.

2 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere