NBA-stjernes tilstand er forværret

'Alle tænkelige' former for stoffer fundet i den bevidstløse basketball-spiller Lamar Odoms krop

Odom blev fundet på Love Ranch (Video: AP)

Den tidligere basketball-spiller Lamar Odoms tilstand er forværret, hedder det nu fra lægerne på det hospital i Las vegas, hvor han på tredje døgn ligger i koma efter at være fundet bevidstløs i tirsdags på et bordel i Nevada-ørkenen.

Ifølge TMZ viser fire af hans  organer, inklusive nyrerne, svaghedstegn, og jo længere han ligger i koma uden tegn på forbedringer, des mindre sandsynligt er det, at han kommer til sig selv igen.

- Det ser ikke godt ud, siger en kilde til TMZ.

75.000 dollars på fire dage
Lamar Odom har ligget i respirator siden i tirsdags, hvor han blev bragt til hospitalet fra bordellet Love Ranch, hvor han havde opholdt sig siden i fredags.

Og han havde ikke fedtet med dollar-sedlerne, mens han var der.

Khloe Kardashians eks-mand nåede på fire dage at spendere 75.000 dollars - godt en halv million kroner - på VIP-indkvartering, luksus-prostituerede, drinks og drugs i lange baner, og det i en sådan grad, at lægerne siges at have fundet 'alle tænkelige' former for stoffer i ham.

Mens alt stadig var fryd og gammen. Khloe Kardashian og Lamar Odom fotograferet sammen i 2009. (Foto: AP) Intl. kendte - 14. okt. 2015 - kl. 05:45 Kardashians eksmand fundet livløs på bordel

Kardashian-familien våger over ham og beder til, at han klarer den.

Indgangs-partiet til Love Ranch, hvor Lamar Odom havde sit skæbnesvangre weekend-ophold. (AP Photo)
Indgangs-partiet til Love Ranch, hvor Lamar Odom havde sit skæbnesvangre weekend-ophold. (AP Photo)
 

Bestilte to prostituerede
Ifølge TMZ blev Odom samlet op på sin bopæl i Las Vegas og kørt til bordellet, hvor han straks bestilte to prostituerede til at stå til sin rådighed, så længe han ønskede det.

Lamar Odom sammen med Khloe Kardashian. (Foto: AP) Intl. kendte - 14. okt. 2015 - kl. 10:40 Kardashian-eksmand lagt i respirator

Lamar Odoms mange støtter beder for hans overlevelse. (Foto: AP) Anden sport - 15. okt. 2015 - kl. 09:03 Legender beder for NBA-stjerne efter narko-kollaps på bordel

Bordellets ejer, Dennis Hof, påstår, at han kun indtog viagra-piller og drak cognac under opholdet, men det stemmer ikke helt overens med, hvad undersøgelser på hospitalet har fundet frem til.

En kilde fortæller E! News, at Lamar Odom indtog crack-kokain hele weekenden, og han har sandsynligvis pådraget sig hjerneskader.

Lægerne behandler hans tilfælde som en 'tilfældig overdose', der ikke var beregnet på selvmord.

NBA-spillerne har reageret kraftigt på deres tidligere kollegas historie (Video: AP)

32 kommentarer
Vis kommentarer