Netflix-stjerne afvist: Frygter mere had

Justin Bieber og Ariana Grande bad deres fans indsende videoklip af dem selv. Pludselig dukkede et 'Tiger King'-par op

Caroline Baskin (t.v.) og Joe Exotic var to af hovedpersonerne i 'Tiger King'. Foto: Ritzau Scanpix/Privatfoto
Caroline Baskin (t.v.) og Joe Exotic var to af hovedpersonerne i 'Tiger King'. Foto: Ritzau Scanpix/Privatfoto

Caroline Baskin og hendes mand har måttet høre på meget, siden deres optræden i den vanvittigt populære Netflix-serie ’Tiger King’, der som bekendt kulminerer ved, at Joe Exotic må en tur i brummen for at have forsøgt at få Caroline Baskin likvideret.

Selvom Caroline Baskin flere gange har langet ud efter serien, er hun tilsyneladende ikke træt af opmærksomheden.

Se også: Netflix-stjerne fuppet: - Jeg var mistænksom

Justin Bieber og Ariana Grande har udgivet sangen 'Stuck With U', og i den forbindelse bad de fans om at indsende videoklip, så heldigt udvalgte kunne få lov at optræde i musikvideoen. Og blandt dem, der indsendte en video, var altså Netflix-parret.

Her ses Caroline Baskin og hendes mand danse i kostumer med dyreprint og med en kat i deres favn. Indsatsen har dog været forgæves, da parret ikke optræder i den officielle video. Bieber har delt kendisparrets video på sin Instagram-profil, og det kan ses herunder:

Vis dette opslag på Instagram

Tonight. #stuckwithu.

Et opslag delt af Justin Bieber (@justinbieber) den

Baskin fortæller til TMZ, at nogle af Justin Biebers venner spurgte, om de ville lave et klip til musikvideoen. At de ikke optræder i videoen kommer som en overraskelse, da TMZ fortæller det. Til gengæld udtrykker hun glæde over, at Bieber alligevel har delt deres video, mens hun håber:

- At det ikke tiltrækker for mange af de 'haters', der har langet ud efter os, siden den misvisende 'Tiger King'.

De to hovedkarakterer i tv-serien 'Tiger King', Carole  Baskin og Joe Exotic. Foto: Ritzau Scanpix/Privatfoto Intl. kendte - 15. apr. 2020 - kl. 15:45 Vanvittig teori fra 'Tiger King' florerer på nettet

Ariana Grande har også kommenteret på videoen.

'Bare for at gøre det klart. Jeg har ikke godkendt eller tilladt, at dette klip kommer med i videoen. Men. Uanset. Det eksisterer, og det er…………. unikt', skriver hun.

18 kommentarer
Vis kommentarer