Nettet koger: Så lækker er Harry Potters klassekammerat blevet

Friske billeder af Afshan Azad, der spiller Padma Patil i filmene om den lille tryllekunstner, har fået pænt meget opmærksomhed

Så smuk er Afshan Azad blevet. (Privatfoto)
Så smuk er Afshan Azad blevet. (Privatfoto)

Da Afshan Azad spillede med i filmene om Harry Potter, var det langt fra hende, der fik al opmærksomheden.

Men de seneste dage har den nu 27-årige skuespiller og model fået sine 15 minutters berømmelse. Og lidt til.

Afshan Azad (nummer to fra venstre) spiller Padma Patil i filmene. (Foto: All Over)
Afshan Azad (nummer to fra venstre) spiller Padma Patil i filmene. (Foto: All Over)

Nettet er nemlig ved at koge over, efter Afshan Azad har lagt en række friske billeder ud på Twitter af sig selv.

Siden har medier over hele verden skrevet om den britiske godte. Og mange kalder det for en sand forvandling, Afshan Azad har været igennem.

Det afviser den smukke Manchester-pige selv.

'Jeg er ikke blevet forvandlet. Jeg er bare blevet voksen', skriver hun på Twitter.

Senest der var røre om Afshan Azad var, da hendes bror i 2011 blev idømt en fængselsstraf på seks måneder for et overfald på sin kendte søster.

Se også: Bror dømt for angreb på Potter-stjerne

Afshan Azad blev udsat for 'langvarig og væmmelig' vold, lød det fra dommeren i Manchester Crown Court i det nordvestlige England, da han læste op af sin afgørelse.

Den 28-årige bror, Ashraf, overhørte sin søster tale i telefon med kæresten, og han udsatte hende efterfølgende for vold gennem flere timer foran familien.

Under episoden i familiens hjem i Manchester, blev Afshan Azad kaldt for 'luder', og hun fik besked på, at 'hun skulle gifte sig med en muslim eller dø'.

Se også: Skuespiller blev slået og kaldt luder

Episoden til trods forsøgte skuespillerinden i retten at overtale dommeren til at gøre straffen mildere og holde hendes bror ude af fængsel.

54 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere