Nick Gordon: Jeg vil altid elske Bobbi Kristina

Bobbi Kristina Browns kæreste har brudt tavsheden på Twitter

Nick Gordon og Bobbi Kristina Brown. (Foto: AP)
Nick Gordon og Bobbi Kristina Brown. (Foto: AP)

Der har været stille på Nick Gordons Twitter-konto, siden Bobbi Kristina Brown døde den 26. juli.

Men nu bryder kendisdatterens kæreste tavsheden.

'Jeg ser på vores billeder ind i mellem, og det får mig til at smile. Nogle gange græder jeg', skriver han ifølge Extratv.com i et tweet, mens han i et andet skriver:

'Jeg er så glad/taknemmelig for at jeg havde Bobbi Kristina Brown i mit liv. Jeg vil altid og for evigt elske dig.'

De to tweets er dog allerede blevet slettet igen.

Se også: Nye oplysninger: Bobbi Kristina fik måske giftig cocktail

Bobbi Kristina Brown lå i koma i et halvt år, inden hun døde for tre uger siden. Hendes tilstand skyldtes, at hun i slutningen af januar blev fundet næsten druknet i et badekar i sit hjem i delstaten Georgia.

Nick Gordon har været i politiets søgelys, da de har mistænkt ham for at have købt stoffer til hende på dagen, hvor hun blev fundet i badekaret.

Nick Gordon sammen med Bobbi Kristina Brown. (Foto: AP) Intl. kendte - 29. jul. 2015 - kl. 23:12 Bobbi Kristinas kæreste i politiets søgelys

Han nægter dog at have givet hende en 'giftig cocktail'.

'Nick er sønderknust og ødelagt over tabet af sin elskede og det er skammeligt, at så grundløse beskyldninger er kommet frem offentligt', lyder det fra hans agent i en pressemeddelelse, hvor det også oplyses, at Nick Gordon har allieret sig med en advokat for at blive renset for beskyldningerne.

Whitney Houston sammen med sin datter, Bobbi Kristina Brown, tilbage i 2011. (Foto: AP) Intl. kendte - 27. jul. 2015 - kl. 21:37 Nu begynder kampen om Bobbi Kristinas formue

2 kommentarer
Vis kommentarer