Nicki Minaj har født

Rapperen Nicki Minaj fødte sit første barn onsdag

Rapperen Nicki Minaj kan nu kalde sig mor. Foto: Ritzau Scanpix.
Rapperen Nicki Minaj kan nu kalde sig mor. Foto: Ritzau Scanpix.

Den 37-årige amerikanske rap-stjerne Nicki Minaj, der nu er første gangs-mor, fødte sit første barn i onsdags. Hendes ægtemand Kenneth Petty, der også er hendes barndomsven, var med til at byde velkommen til parrets første barn.

Det skriver flere medier heriblandt TMZ og People

artiklen fortsætter under billedet

Nicki Minaj planlagde allerede sidste år, at hun ville have et barn. Foto: Ritzau Scanpix.
Nicki Minaj planlagde allerede sidste år, at hun ville have et barn. Foto: Ritzau Scanpix.
 

Begge de store amerikanske medier har fået nyheden gennem kilder tæt på parret.

Til TMZ fortæller kilderne, at barnet blev født onsdag i Los Angeles. Kilderne kender dog endnu ikke barnets køn og navn.

Tilbage i juli måned offentliggjorde Nicki Minaj sin graviditet på Instagram med et billede af sin gravide mave, hvor hun kort og kontant skrev det amerikanske ord 'Preggers', der er et slangord, der betyder 'en gravid kvinde'.

artiklen fortsætter under billedet

Allerede i september måned sidste år afslørede Nicki Minaj, at hun gennem længere tid havde planlagt at blive gravid. Hun hævdede dengang, at hun ville stoppe sin karriere som rapper og i stedet koncentrere sig om at skabe en familie.

Nicki vendte tilbage til musikken, men hun blev altså også gift med sin barndomsven Kenneth Petty. Og nu er de en familie på tre.

 

65 kommentarer
Vis kommentarer