Nøgenstatue af Tom Cruise er ikke latterliggørelse

Den er en hyldest til Cruises 'sølvbryllup' med Scientology, hævder kunstneren

Den fire meter høje statue viser at Tom Cruise er en stor skuespiller, hævder kunstneren. Foto: Cory Allen Contemporary Art
Den fire meter høje statue viser at Tom Cruise er en stor skuespiller, hævder kunstneren. Foto: Cory Allen Contemporary Art

En fire meter høj sølvblank statue af en nøgen Tom Cruise samt medaljer i sølvskindende metal præget med 'Mission Impossible'-helten i profil er blandt de ting, galleriet Corey Allen Contemporary i Florida har på plakaten i denne måned.

Tom Cruises kendes blandt andet som en ægte 'Mission Impossible'-helt. Foto: PR
Tom Cruises kendes blandt andet som en ægte 'Mission Impossible'-helt. Foto: PR
 

Galleriet og kunstneren hævder, at monstrumet skal ses som en hyldest til Cruise, der i år kan fejre 'sølvbryllup' som medlem og frontfigur for den omstridte kirke, skriver Dagbladet.

Det hedder sig, at værket og medaljerne er inspireret af Scientologykirken. Men Tom Cruise har ikke ønsket at kommentere kolossen fra Florida, og 'kirken' fastslår, at man ikke har aktier i hverken udstilling eller selve værket.

Scientology kalder det slet og ret et PR-stunt for den øvrige udstilling og for kunstneren.

Der er også skabt en Tom Cruise-medalje. Foto: Cory Allen Contemporary Art
Der er også skabt en Tom Cruise-medalje. Foto: Cory Allen Contemporary Art
 

Cruise-statuen har påkaldt sig vældig opmærksomhed, dels holder han et kors foran sit bryst, dels er han splitter nøgen - uden så meget som et figenblad til at dække et velproportioneret lem

Medaljerne som er en slags tilgift bærer ud over skuespillerens profil også påskriften: 'scientololog' og '25 år'.

Udstillingen afholdes lige ved siden af Scientologykirkens hovedkvarter i Florida, men end ikke New York Post har kunnet få kirkens talsmand ud af busken med andet end 'PR-stunt-kommentaren'.

Tom Cruise har i mange år været i frontlinjen for Scientologykirken. Foto: DR2
Tom Cruise har i mange år været i frontlinjen for Scientologykirken. Foto: DR2
 

Det er kunstneren Daniel Edwards, som har skabt værket, og han afviser klart, at statuen er et PR-stunt. Han forklarer, at han har lavet kolossen på bestilling fra galleriet.

Til Dagbladet siger Edwards, at skulpturen viser, at Cruise er en 'stor' mand og en stor skuespiller, som kunne bruge sin magt og indflydelse på at forbedre vilkårene for verdens svage.

- Tom Cruise er en dedikeret og meget religiøs person, og jeg tror, at respekten for både ham og hans religion ville stige betragteligt, hvis han også i privatlivet var lidt af den helt, han er i sine film, tilføjer Edwards.

Skulptøren erklærer i Dagbladet, at han er en stor fan af skuespilleren Tom Cruise, og at statuen derfor på ingen måde må opfattes som en latterliggørelse.

Tom Cruise er ellers mere en vant til at blive gjort til grin over sit scientology-engagement.

29 kommentarer
Vis kommentarer