Nordirsk forfatter modtager prestigefyldt litteraturpris

Man Booker Prize blev uddelt tirsdag aften i London. For første gang gik den til en forfatter i Nordirland

Den store litteraturpris Man Booker Prize går til forfatter Anna Burns, der er fra Nordirland, for hendes fiktionsroman 'Milkman'.

Prisen er en af de mest prestigefyldte internationale bogpriser i verden. Den blev uddelt tirsdag aften, skriver AP.

'Milkman' rummer en voldelig historie om mænd, kvinder, magt og konflikt i lyset af volden under konflikten mellem protestanter og katolikker i Nordirland.

Burns er den første nordirske forfatter, der modtager prisen, som også indeholder 50.000 pund - svarende til omkring 425.885 kroner. Prisen gives til engelsksprogede forfattere.

Det var Camilla, som er hertuginde af Cornwall, der overrakte prisen til forfatteren tirsdag i London til en ceremoni.

Bogen handler om familiebånd, socialt pres, politiske forbindelser som middel til seksuel tvang og chikane.

Den forgår i 1970'erne, men er udgivet i en tid, hvor MeToo-bevægelsen brød ud og har sat sine spor, skriver nyhedsbureauet.

Romanen får folk til at tænke over Metoo-bevægelsen, vurderer filosof Kwame Anthony Appiah, der sad i dommerpanelet.

- Jeg kan lide andre romaner, der får folk til at tænke over nuværende bevægelser og udfordringer, siger han.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere